De sidste og de første

 

De sidste skal blive de første og de første skal blive de sidste. 

De sidste og de første - kan være mennesker eller det kan være bogstaver. 

De sidste som mister klarsynet skal blive de første til at generhverve det og de første der fik klarsyn skal, når de (som de første?) mister det, blive de sidste til at generhverve det.

Men de sidste og de første kan også referere til den måde Bibelen grundlæggende eller gennemgående er opbygget. 

Her illustreret med  bogstaverne i det danske alfabet:

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

ÅØÆZYXVUTSRQPONMLKJIHGFEDCBA

Biblen er nemlig bygget op så ofte det lader sig gøre inden for rammerne af dets oprindelige sprog via vers der efterfølges af et modvers, hvor de enkelte bogstaver i det forangående vers' ord har byttet plads efter opskriften i ovenstående eksemplificering. Det kunstfærdige og hyperpoetiske og sangbare ER at både vers og modvers giver mening og ikke bare mening - men mening af lignelsens og mystikkens karakter.

De første bogstaver bliver til de sidste bogstaver og de sidste bogstaver bliver til de første bogstaver. Ikke i sætningen men inden for hvert enkelt ord. De første bogstaver i hvert enkelt ord i den første versstrofe bliver til de sidste bogstaver i hvert enkelt ord i den følgende versstrofe. Ordet Biblen ville efter ovenstående fænomenologi i sit modvers fremstå som Øtøqyo. På dansk giver det jo ingen gangbar mening - med mindre vi bevæger os ud i periferien af den jyske dialektsfære (synes jeg jeg synes jo). Men det er altså lykkedes i det sprog, som biblen blev skrevet i at få fuldgyldig mening ud af denne poetiks praksis. For mig er det en magisk poetik, at de sidste skal blive de første og de første skal blive de sidste. Det magiske består i, at det fungerer - ikke bare i dagligdags ordmening - men tilmed i et højere og visdomsfyldt udsagns virke.


De første bogstaver i dansk eksemplificering:

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

De sidste bogstaver i dansk eksemplificering:

ÅØÆZYXVUTSRQPONMLKJIHGFEDCBA

Men sådan får vers og modvers alfabetet til at slutte en cirkel, en cirkel igen og igen. Det første bogstav og det sidste bogstav danner således den omsluttende cirkel og derefter kommer bogstaverne parvis i mindre og mindre cirkler. I alfabeter med et ulige antal bogstaver vil der være et bogstav i midten som danner et cirklens centrum. Om W medregnes i det danske alfabet tager vers og modvers bogstavsrækkerne sig således sådan her ud:

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ

ÅØÆZYXWVUTSRQPONMLKJIHGFEDCBA

Når alfabtet optræder sådan med det indlemmede W, da bliver i den danske eksemplificering O for det bogstav, der danner den imaginære cirkels centrum. O repræsenterer da på symbolsk vis det urørlige centrum, det, der forbliver i ro, imens alt andet veksles til sin modsætning i den fjernere eller mere nære periferi disse bevæger sig i - i det løg alfabet og modalfabet da danner.

At den hebraiske kvadratskrift udviklet fra aramæisk kvadratskrift er svær at eksemplificere i det danske alfabet, skyldes jo, at den hebraiske kvadratskrift består udelukkende af konsonanter; hvorimod det danske alfabet har både vokallyde og konsonanter integreret i sig. At opleve verden alene ud fra kononanter - er at opleve sproget helt omverdensbestemt. Alt kommer lovbefalet fra kosmos og synges der fra ind i mennesket. Når verden opleves, sådan at også vokalerne får vægt, det er at opleve verden, som både en sang fra kosmos - som en sang inde fra menneskets sjæl til kosmos. 

Laver vi nu det tanke-eksperiment, at hebraisere det danske alfabet, således at det kun ville bestå af konsonanter:

BCDFGHJKLMNPQRSTVXZ

Således at modversrækken dermed fremstår således:

ZXVTSRQPNMLKJHGFDCB

Så ser vi for det første at M bliver det urørlige centrum. M som i Menneske.

En sådan oven for skitseret fremstilling vil gøre det en lille smule lettere at eksemplificere, hvordan vers-modvers fænomenet udspiller sig.

Jeg vælger at tage et vers fra en af de tidligere dages digte:

I skyggen af det hele.

I det hebraiserede alfabets sprogdragt vil det tage sig sådan her ud:

skggn f dt hl

og fremstillet som modvers:

gpssl t vf rn

Når så de medklingende vokallyde bringes tilbage ind i billedet igen, så kunne den sætning være sålunde:

o gipssol at vuf ran

Og vers og modvers sammenføjet:

I skyggen af det hele. O gipssol at vuf ran.

...........................

Tidligere skrevet om samme emne her på bloggen: HER.