Jeg ser nok af em
i færgernes kølvand
ved lavvande kunne vi måske stadig vide
hvorfor jeg danser og snurrer sådan rundt
kun den lysfyldte glæde finder jeg
som snehvirvler der lyser
ud over de dvælende vandes øjne
det fører mig hjem
til den søster jeg søger.
Kys giver det ønskede løft
Shelley indpakket i tåge
med juni måneds ildfluer og solsorteflugt
Mefistokysset vælger jeg at dysse
ned i søvnens duggede rige
sjovt hvordan ugler kysser min skumring
en bevægelse langs sneglehusets inderside
gamle rum at indtage på ny
nu får du vished i dit gæstehus.
Åh, hvor bølgerne stadig lever
lavvandets lykkehjul
aftensymfonier forstærker kun
hvad jeg har set i nok af hvirvler
søster, jeg strækker mig
og skubber lykkefryd som ringe i vand.
Ved midnat at nyde gammel glæde
kun for at vågne udskældt og nede
stjernegavlenes kø
dufter af velkendt kløverhø
en gavekultur endnu i det dunkle
kysser sagte sit løfte
og viser kysset sin gave
og pakker gaven ud
med en stjerneklar ringen i øret.
No comments:
Post a Comment