Ydmyg til det sidste åndehul
fimrehår i svælgets sølvkræ sorg
isvandhullets ludslidte handskerum
hvor proppistolen skød sit sidste bind
maven spændt for nagelfaste lænder
grebet om de buddingsvøbte konsonanter
endnu en vildfaren buksesky
med fødder dyppet i cykelsved
tigerstribet festspiral
med huller hængt om stenens væv
vi slap den runkne gummihud
en regn i rummet for din brostens paraply.
No comments:
Post a Comment