Saturday 30 December 2023

Ossoaviachim

 


De døde astronauter 

på Den Røde Plads

har de mon fustaser

at feste søvnen igennem med

eller hænger deres

stratosfæreballon

stadig som små lapper

i træernes toppe

fra alle tre mavers

eksploderede gasser

kigger enkerne fravendt

ud på regnen

så mange år

før Bikini øernes feber voodoo

prøv at åbne og tag et kig

bag lågen Potižskij Ostrog

vi må mime byernes navne

i ødemarken nærmest Insark

varmebraget opremser lysrim

nationens helte sprængt

i stumper i Mordoviske ASSR

ud af de efterladtes organer

åbnede Valhalla 

et fyrstedømme

med trompeter

tatoveret sin egen paranoia

forøger tusmørket

de bulne ønsker

og trækker

ballonens snore sammen

som Stalins gloriefyldte

edderkoppenet.







 

No comments: