Katten æder dem alle
efter at have kaldt på Vashelot
vores omtågede tilskodede nødråb
er tossernes udfoldede landkort
ud af havuglens tuden stiger kuffertmotiver
ingen ved rigtig hvorfor
Alaska er gået i selvsving
udbyttet er en tue myldrende liv
hvert hjem er ni agre dukket frem af mørke
jeg er illusionen der kalder på sin skat
hver og en af os åbner bogen
hver og en af os køber de z-formede elme
og ud af os gjalder kaffetræets økserim
i den store himmels spejl ser alfabetet
jeg er en hvilende celle i urhavets skød
skyerne kender mit hvilested
fra mine ukønnede øjne stråler Enok
jeg er ægget tyttebærmågen tabte
mine fødder er Alaskacirkler
jeg hiver efter vejret i hver en bjørn
sækken med tusser kvækker som vatterpas
ud over alle palindromer
farves æteren med leviterede biller
Akasha-kronikken æder rødderne
på det synske træ
den afdæmpede kompostgråd lyder ikke mere
jeg passer til havgusen
som kysser vadehavskvæget
jeg er siderne som hyppes over hvert bogstav
i alt der er.
No comments:
Post a Comment