Din mund ønsker at kure ind i sit hul
den spørger maven gennem syngende mikrober
varmen stiger fra gabet i et endnu uhørt kor
et massehyl kører med rytmeboxen
i et kup af løsreven rebus
fløden flyder frivolt i en discokugles fossende mosruiner
kun for at hele din herskermentalitet
bliver hver sukkerknald til balsalens hval
skil dig aldrig af med dine visdomstænder
de kan komme dig til gode senere hen
nøglemørket suger saft af rugmarkens værste bøn
grævlingebidsk bliver hofteholdere dit stetoskop
myrerne kan snuse sig vej til den mindste gnalling
vinylplader sover med bukserne på
skal håbets fane lægge bjælken tilbage
du spørger efter en madras
og jeg giver dig blot mine to blå øjne
længe nok har jeg bødet
for et landskab barberet ned til sin mindste fløjten
nu glider læberne kyssefulde som eksotiske fugle
kaffen virker ikke længere end varme i blodet
hele den lange kiste står åben
dine skelende tænders løftede læbe
krænger sig ud over mit Augustinkors.
No comments:
Post a Comment