:::

 

De forbandede brød i Pont-Saint-Esprit

er bagagebærerens duggede brosten

se havet bladrer din bog i en omvendt kikkert

læberne mimrer munden en remse

vov, nystrøgne, vov espeløvet, 

            vov at elske dine fingres skælven

ha, vandfaldsfloder, ha ha, fnug fylder alle åbne fingerbøl

tæt forbundne brød bræger i bundter gennem byen

i kirketårnets bufferzone spændes trøjer ud

gal sabbathane kalejdoskopisk fra bogens sider

løbenumre løsnes fra rebuskloder

vi går med brændenældesko

ind i pladens riller

efterretningsvæsenet brød vore breves krumme

kvæk, parfumefrøer under Helligåndsbroen

den forgiftede nadver fylder skibet

krystalmødre sejler over vore isser

med søpindsvin som kompas

navngiver fyrretræers tattoo

hudens fine rene fnys

brintoverilte øjenbryn ser os fra bikager af artige kister

suppekøkkenet er en evighedskalender af gys.