Vi skal sige det for verden
med svage armes stemmebånd
at vi nedkroget i aftenbundselbrænder
lader månen sluge vores modersmærker
vi skal sige det for verden
hvordan en evig svækket stund
gør os til vacuumets stumme vinger
glidende modpolsfremmede væk
at jeg må stamme
jeg hiver efter vejret
under stilladsets vilkår af lemfældighed
andre verdener kan næppe sige det for os
før nøglerne har drejet hjulet mod hver sin stift
nødblus våger over havnens bølgeslag
lakridset skurrer regnvejrseksplosiner
fra vandfaldståens dybe grotte
og ingen kan få os til at sige mere
vi skal sige det for verden
at fejlen det er ingen fejl
at vi gik med bare fødder gennem altet
og vaskede ordene fri af nådens blege skæl.
No comments:
Post a Comment