Showing posts with label natur. Show all posts
Showing posts with label natur. Show all posts

Saturday, 25 March 2023

Natur

 


Natur er helhed

en gave til os alle

en grusom skønhed.

 

I vinden høres

et orkester af toner

en livssymfoni.

 

Naturpoesi

er et haiku så enkelt

i hver en dråbe.


Natur er ikke

det vi kan se og røre

men det vi føler.




 



 

Monday, 5 April 2021

:::




Piletræerne 

er min opposition

abekat.




 



 

Tuesday, 29 March 2016




"Jeg har set følfods kronblade blive anbefalet i en populær kogebog selv om de har vist sig kræftfremkaldende i forsøg med rotter, der blev fodret med blomsterknopper"

Ja, og kyllinger dør hvis de indtager avocado - alle dele af avocado - En fudlvoksen høne kan således sandsynligvis ikke overleve at spise en hel avocado, og vil lide efter et sådant indtag, det er der flere beretninger om. Men hvornår kommer mon så advarslen om, at det er livsfarligt for mennesker at spise avocado? Det forskere finder ud af på rotter og andre forsøgsdyr kan ikke bare sådan altid overføres direkte til mennesker. Hvornår har man sidste set et menneske spærret inde i et bur udelukkende blive fodret med blomsterknopper fra føldfod?

 Emmer, spelt, brødhvede, rug, nøgen byg, dækket byg, dyrket havre, flyvehavre, grøn skærmaks, hanespore, rottehale, fløjlsgræs, mosebunke, tagrør, tandbælg, lund-rapgræs, rapgræs, blød hejre, almindelig rajgræs, rør-rajgræs, hundekvik, hare-star, markfrytle, kruset skræppe, rødknæ, bleg pileurt, ferskenbladet pileurt, vejpileurt, snerlepileurt, hvidmelet gåsefod, gåsefod, almindelig hønsetarm, græsbladet fladstjerne, almindelig fuglegræs, enårig knavel, almindelig spergel, bidende ranunkel, lav ranunkel, læge jordrøg, sæd-dodder, ager-pengeurt, hyrdetaske, gyldenlak, bjørneklo, agerkål, liden løvefod, sølv-potentil, opret potentil, gul kløver, fin kløver, almindelig hør, ager-stedmoderblomst, mark-forglemmigej, almindelig brunelle, almindelig hanekro, sort natskygge, glat ærenpris, skjaller, glat vejbred, lancetbladet vejbred, nøgleblomstret klokke, finbladet røllike, lugtløs kamille, haremad, høst-borst, ru svinemælk, tag-høgeskæg, grøn høgeskæg.


Disse planter indeholdt Grauballemandens sidste måltid. Og det var bestemt ikke dét han døde af. Man ser der endda findes det vi regner for giftplanter som sort natskygge iblandt. Men til gengæld har han så ikke lige været henne på apoteket og har fyldt sig med panodiler, kodein, magnyl  eller har indtaget italiensk salat med en lang stribe konserveringsmidler og aromaer  eller indtaget det parkinson og alzheimer fremkaldende stof aspartam i diverse light-produkter, der hurtigt får døbt sine giftstoffer om til noget andet noget noget .

Thursday, 8 October 2015

AMMETRÆ:

Elletræet har en meget smuk farve indeni. . .  Og i dag, netop i dag, tænkte jeg på min far og min bror, som begge er døde.  Jeg tænkte, at der nu er gået lige så længe, siden min far døde, som han nåede at leve.
 Jeg savner ham lige så meget i dag, som jeg har gjort det i alle de år, der er gået.

Jeg mærkede også, at de begge var nærværende i dag, det var derfor, jeg begyndte at tænke på dem.


Når bladene falder ned i vandet, hvad de ofte gør, for elletræet kan nemlig vokse helt ude i vandet, så vil det have en klargørende virkning på vandet, for bladene indeholder et stof, som frigives i vandet, og modvirker alger.

Naturen ved det ikke selv, sådan som vi tror, vi ved noget for os selv, når vi glemmer, at der er så uendeligt meget mere vi ikke ved; men alligevel har den en visdom og en hukommelse, der rækker langt ud over, hvad vi kan begribe.

En nat vågnede jeg og kunne mærke fire væsener stå bøjede over mig; det var som om de rystede opgivende på deres hoveder, og så fortrak de og opløstes. I tiden, der er gået siden denne nat, har jeg været indlagt 4 gange på hospitalet. To gange akut-indlæggelser og to gange indlagt til operation.

Jeg kan ikke lade være at tænke, at det var engle, der besøgte mig den nat, og at de forsøgte, hvad de kunne, men at de måtte opgive. Der var en gennemlyst ægyptisk-arkaisk stemning omkring dem.  Jeg ved ikke, om jeg mødte dem under de langvarige narkoser. Men jeg er overbevist om, at det under den sidste var mig en hjælp at tænke på havens sommerfugle, inden min bevidsthed slap op.