Fadervor, sproget, Isis, Sophia, Maria og det noget, som er

Et sprog fortæller, hvordan et folk tænker og føler - og fortæller også noget om hvilke mål det pågældende folkeslag har for sig og med hvilke kræfter disse mål forsøges nået; sproget er også et løfte om udfrielse af livsmysterier. Hvis alle sprog kunne lægges sammen til ét samlet udtryk, så ville alle facetter af det at være menneske stå frem.

 

'Helliget være dit navn' - kan jo også betyde, at det noget, som er, den evige stilhed bag al bevægelse --- er et helle; ... i tråd med tabernaklet og tanken om helligdommens inderste, som ingen uindviet kan betræde. At vi skal blive i forgården foran sløret og bede. I forgården, hvor kun en flig af Gud kommer til syne, som noget vi kalder Gud, Herren, JHVH, Allah, Eller X, det noget, som er.

Led os ud af vildfarelsen, det passer meget bedre med de omstændigheder, der var under skabelsen af FADERVOR.

Jeg er jeg er - jeg er den, der er - også gudinden Isis tillægges lignende udsagn. 'Jeg er den, der er bag sløret; jeg er den, der altid har været og altid vil være; jeg var før døden, efter døden og til alle tider.'

 

Da Gud er Altet - altså ALT, så kan den onde hersker ikke være andet end et aspekt eller side af Gud. Det onde eller det mindre gode må således tjene et formål. Ligesom død, sygdom, vildfarelse, helvedeserfaringer og alskens lidelser må tjene et formål. At vi ikke kan erkende dette formål er ikke et bevis for, at der intet formål er. Hvis ikke der var et formål, så ville det ikke længere give mening at tale om en alkærlig Gud.

Og ja, at åbne sig mod Sophia/Isis/Maria kan bibringe os vished om, at døden er en illusion, og vi kan gennem en sådan åbning komme i kontakt med det, som vi tror os adskilt fra. Det evigt moderlige. Moderenergien.

Døden eksisterer fra det øjeblik menneskene bliver kønnede. Det onde får håndgribelig eksistens i det øjeblik - mennesket begynder at opfatte sig selv som et 'jeg'.

 

 

Om Fadervor

Fadervor kan godt intellektualiseres, men da er man allerede faldet ud af Fadervors helhedsorientering.

Rudolf Steiner fortæller i overensstemmelse med biblen om Fadervor, at det var Jesus, der indstiftede Fadervor, men, tilføjer Steiner, - som en konkret omvendelse af dyrkelsen af Ba'al. Dette gjorde Jesus, i følge Steiner, efter at have oplevet et sådant hedensk optrin. Det var nemlig Jesus Kristus' mission - at lede menneskeheden ud af det mørke, den da ellers var på vej ind i for fulde kraft.

Fadervor er et mantra, der er opbygget i overensstemmelse med menneskets opbygning og menneskets forhold til makrokosmos og makrokosmos' forhold til mennesket. Hver del af Fadervors led, taler ind i menneskets væsen. Brødet, skylden, fristelsen og det onde er sådan mennesket er opbygget: Et fysisk legeme, et livslegeme, et astralt legeme og et jeg. (Krop, liv, sjæl & ånd). Vi er jo ikke bare et af disse; det hele er os - og sådan er det også med Fadervor - det hele er Fadervor.

Og Fadervor er opbygget, så det resonerer med en kosmisk sundhed for mennesket og samtidig er Fadervor opbygget kronologisk, så det, der er ældst, nævnes først og det, der er yngst kommer til sidst. Og udenom denne kronologi ligger evigheden:

FADERVOR, DU SOM ER I HIMLENE, HELLIGET VÆRE DIT NAVN .... THI DIT ER RIGET, MAGTEN OG ÆREN I AL EVIGHED, AMEN.

(Dog kan der sættes spørgsmålstegn ved om Riget, Magten og Æren er de oprindelige ord; (hvis man vil ind i den oprindelige stemning - skal man søge til Frans af Assisi, Dionysius Areopagita, Lukas Evangeliet og De Tolv Helliges Evangelium.)) 

 

FADERVOR

 

fri os I DAG 

FOR

PROPAGANDAVIRUS

UNDERVISNING

I KINASTIL.