Showing posts with label beredskab. Show all posts
Showing posts with label beredskab. Show all posts

Saturday, 22 March 2025

Krigens fuckfinger har en endnu større indadvendt tommel

 


Hvad er det, EU's ledelse vil med at tale en krig mod Rusland op? De kan ikke være så historisk blinde, at de vitterligt tror på, at Europa vil kunne besejre og underlægge sig Rusland i et sådant tænkt scenarie. Og de har heller ikke noget som helst konkret belæg for, at der skulle være planer om - endsige skyggen af ønske for Rusland at besætte Europa. Så hvorfor er det så vigtigt at overbevise de europæiske unionsmedlems staters befolkninger om, at de har noget, der er grund til at have en afgrundsdyb frygt over for? At befolkningerne må forstå og godtage, at EU landenes grundlæggende værdier skal være underlagt og dikteret af en krigsøkonomi, som ikke vil kunne betvivles eller at få undersøgt legitimiteten af ad sædvanlige demokratiske veje. Er det ikke WEF politik som EU er i gang med at føre ud i livet. For imens der ihærdigt bliver peget på Rusland som det store hypnotiserende pendul, barsler EU med idéer om at kunne jonglere med folks private opsparinger - her under pensionsopsparingerne. Krigsoprustningen vil kunne blive brugt som alibi for at føre en sådan politik ud i livet. Hvor der bliver taget pant i fast ejendom og investeret via folks private opsparinger. Målet er at du intet skal eje og at du vil være lykkelig for det. På den måde er det opmalede frygtscenarie virkeligt nok. Sovjetstaten kommer efter os. Men den kommer indefra. Fra EU-politikernes WEF-agenda. For J.D. Vance har jo ret - Europas fjende nummer et kommer indefra.




 

Saturday, 18 February 2023

Om medielede

Stig Ekkerts skriver angående de statsstyrede beredskabsorganer DR & TV2:

"Jeg er journalist og ser stort set ikke længere danske "nyheder"....

Jeg tror ikke danskerne er nyhedstrætte uden grund....mon ikke fraværet af den ægte kritiske journalistik, den hedengangne fjerde statsmagt, der stillede kritiske spørgsmål til Statens håndtering af hvad som helst....nyligt krigen i Ukraine og ikke mindst Covid.

Jeg var selv impliceret i færdiglavede udsendelser på TV2 om håndteringen af Covid i Danmark der pludselig blev bortcensureret af ledelsen.

Det skete, fordi ledelsen af DR og TV2 ved "henstilling" fra regeringen besluttede, at bakke fuldt og helt op om regeringens håndtering af covid. Medierne skulle ikke bidrage til kritik og panik i samfundet, ved at stille spørgsmål eller påpege alternativer, der modsagde den måde regeringen så Verden på. 

Følgagtigheden er måske ikke mærkelig, da få bider den hånd der fodrer dem. Statsradiofonien og TV2 er direkte offentligt ansatte og skal udvise loyalitet...og de øvrige medier som aviserne .....lever vel også stort set af mediestøtte. 

Jeg savner den "fjerde statsmagt", som var grunden til at jeg i sin tid gik fire år på Journalisthøjskolen....efter seks år på medicin.

Nyheder er blevet til de korrekte meningers parade....uhæderligt, enøjet og kedeligt.

Jeg ser stort set kun vejrudsigt...og finder nyheder fra et udpluk af internationale medier....Japan Times, India, WSJ mv... "



Især i såkaldte krigs- og krisetider bliver medierne anset for en del af beredskabet. Så en given regering skal, for totalt at kunne kontrollere medierne, blot anskueliggøre at vi skam lever i krisetider og medierne skal af en sådan fremsat eller postuleret grund derfor danse fuldstændigt lydefrit efter statsmagtens diktat.


Link til Stig Ekkerts kommentar HER.

Wednesday, 10 March 2021

VP

 

Det vil være naturligt at vægten ligger hos den sundhedsfaglige ekspertice, når det gælder spørgsmål om en virkelig pandemi og de deraf følgende tiltag. Men andre instanser bør også have indflydelse og en eller anden form for veto eller 'nødbremse'. Det er jo ikke kun sundhedsvæsenet, der bliver inddraget i en Virkelig Pandemi. Det er alle grene af samfundet. Beredskabet. Erhvervslivet. Hver enkelt borger (som politikerne SKULLE have været repræsentanter for). Det socialfaglige. Økonomerne. Medierne (hvem sørger for, at medierne ikke bare er et entonet instrument for de helt forkerte beslutninger?). Og hvem sørger for at politikerne ikke bare bruger pandemien som dække for en ren politisk agenda, der har magt og ikke borgerrettigheder som sit mål.