Om medielede

Stig Ekkerts skriver angående de statsstyrede beredskabsorganer DR & TV2:

"Jeg er journalist og ser stort set ikke længere danske "nyheder"....

Jeg tror ikke danskerne er nyhedstrætte uden grund....mon ikke fraværet af den ægte kritiske journalistik, den hedengangne fjerde statsmagt, der stillede kritiske spørgsmål til Statens håndtering af hvad som helst....nyligt krigen i Ukraine og ikke mindst Covid.

Jeg var selv impliceret i færdiglavede udsendelser på TV2 om håndteringen af Covid i Danmark der pludselig blev bortcensureret af ledelsen.

Det skete, fordi ledelsen af DR og TV2 ved "henstilling" fra regeringen besluttede, at bakke fuldt og helt op om regeringens håndtering af covid. Medierne skulle ikke bidrage til kritik og panik i samfundet, ved at stille spørgsmål eller påpege alternativer, der modsagde den måde regeringen så Verden på. 

Følgagtigheden er måske ikke mærkelig, da få bider den hånd der fodrer dem. Statsradiofonien og TV2 er direkte offentligt ansatte og skal udvise loyalitet...og de øvrige medier som aviserne .....lever vel også stort set af mediestøtte. 

Jeg savner den "fjerde statsmagt", som var grunden til at jeg i sin tid gik fire år på Journalisthøjskolen....efter seks år på medicin.

Nyheder er blevet til de korrekte meningers parade....uhæderligt, enøjet og kedeligt.

Jeg ser stort set kun vejrudsigt...og finder nyheder fra et udpluk af internationale medier....Japan Times, India, WSJ mv... "

Især i såkaldte krigs- og krisetider bliver medierne anset for en del af beredskabet. Så en given regering skal, for totalt at kunne kontrollere medierne, blot anskueliggøre at vi skam lever i krisetider og medierne skal af en sådan fremsat eller postuleret grund derfor danse fuldstændigt lydefrit efter statsmagtens diktat.

Link til Stig Ekkerts kommentar HER.

Den Frivillige Tvang:

 

Vil du være en del af fællesskabet eller vil du bare være en samfundskritisk sygdom. Hvis du ikke vil betragtes som en samfundskritisk sygdom, så er her nogle betingelser for at få del i alle fællesskabets goder. Hvis du går ubetinget ind på betingelserne, så eftergiver fællesskabet under Verdensfyrsten Hvem Ved Hvor dig al din gæld af en hvilken som helst art. Til gengæld tilhører alt hvad du var med hud og hår Fællesskabet, din krop, din ejendom, alt af værdi tilhører det store Fællesskab hvormed vi hyller Verdensfyrsten Hvem Ved Hvor. Skulle du af uransagelige årsager ikke ønske at være del af det store velsignelsesrige Fællesskab, så vil du blive betragtet som en samfundskritisk sygdom og du vil blive isoleret og alle dine ejendele vil forinden alligevel blive konfiskeret. Du vil ingen adgang have til Varehuse eller andre af fællesskabets fornødenheder. Nationens Moder vil sammen med Verdensfyrsten Hvem Ved Hvor imidlertid altid stå parat til at modtage din tilbagevenden, når bare du underskriver kontrakten og modtager mærket, adelsmærket, der giver dig den fulde optagelse i det velsignelsesrige aljordiske Fællesskab.

Sygdom som alibi for fascisme

 

Regeringen har med sit revideringsforslag til epidemiloven ophøjet og personliggjort begrebet 'sygdom' med udtrykket:

SAMFUNDSKRITISK SYGDOM.

Det er nu en sygdom, der er samfundskritisk. For underlagt den nye epidemilovs magtstruktur og udskamningskultur bliver det nok ikke længere muligt for mennesker at være det.

I socialdemokraternes verdensbillede findes der ikke længere samfundskritiske borgere. Disse antager man nemlig elimineret ved hjælp af frygt, udskamning og tvang. I stedet har man indsat begrebet "samfundskritisk sygdom". Nu er det en sygdom at være samfundskritisk og dét er sygdommen, vi alle skal bekæmpe, for det er en sygdom at være samfundskritisk.