Sygdom som alibi for fascisme

 

Regeringen har med sit revideringsforslag til epidemiloven ophøjet og personliggjort begrebet 'sygdom' med udtrykket:

SAMFUNDSKRITISK SYGDOM.

Det er nu en sygdom, der er samfundskritisk. For underlagt den nye epidemilovs magtstruktur og udskamningskultur bliver det nok ikke længere muligt for mennesker at være det.

I socialdemokraternes verdensbillede findes der ikke længere samfundskritiske borgere. Disse antager man nemlig elimineret ved hjælp af frygt, udskamning og tvang. I stedet har man indsat begrebet "samfundskritisk sygdom". Nu er det en sygdom at være samfundskritisk og dét er sygdommen, vi alle skal bekæmpe, for det er en sygdom at være samfundskritisk.

Logik for de kommende galejslaver - og eliten:

Hvis man har en tilsyneladende naturlig undskyldning for drastiske forringelser og indskrænkninger, en global trussel som tricker folks frygt for at dø, så er det meget nemmere at indføre drastiske ændringer, som ellers ville have ført til folkeopstand og måske lige frem revolution, hvorved den 1% af verdens populationen = eliten for bestandigt ville miste deres privilegier.