Forbilleder og højreorienteredes lyrik

 

Digtere, der vitterlig var fascister og nazister OG digtere? Ja, der findes/fandtes sådanne klamphuggere. Et par af dem skrev endda nogle digte, som vi stadig synger den dag i dag. Det gør vi, fordi digtene undtagelsesvis holder - og ikke fordi, det var en fascist/nazi-sympatisør, som skrev dem.

Hvis de, der har en brændende længsel efter konservativ lyrik, havde en lige så stor længsel efter kvalitet, så ville de vide, at de allerede har Shakespeare og Homér.

Og skulle de ønske sig andet end højre-orienteret klamphuggeri, så ville de gå til fascister, som virkelig KUNNE skrive med swung og finesse. De kunne starte med Ezra Pound. De kunne starte med de italienske futurister.

Det er sådanne sammenligninger, som ville være noget værd. Noget at måle sig op imod. Og ikke en såkaldt "venstre-orienteret" poesi. Det giver jo ingen mening at sammenligne sig med det, man ikke er.

 I, der ønsker at være en højre orienterings talerør - Vej jer op imod nogle forbilleder af format!

 

Forsvindingsnummer

 

Demokratiet forsvinder, når befolkningen begynder at marchere i takt. 

 

Herlufsholm Kostskole:

De fornyeligt fremdragne eksempler på ritualiseret mobbekultur på Kostskolen Herlufsholm er ikke enestående tilfældigheder men udtryk for skolens DNA. Skolen har en historisk hang til hemmelige indvielses ritualer groet ud af adelens overbevisning om egen ret til at herske over andre. Dette menneskesyn blev allerede for 18 år siden beskrevet i et essay i Dagbladet Information:

”De finder i hinanden deres skoleårs tro på sig selv som herrerace. For Herlufsholm giver én søjle at klamre sig til. For nogle bærer den dem gennem livet. Herlufsholm lover den mest formørkede, sekteriske og uhumanistiske af alle den moderne verdens udfrielser. Her kan man gennem underkastelse, uniformering, lydighed og ritualiseret voldsudøvelse blive übermensch.

 

Den sociopatiske vildfarelse blandt eleverne og skolens støtter er, at Herlufsholm er elitens arnested. Skolens selvforståelse hviler på, at her blev adelens unger opfostret til at herske, embedsmændenes børn udlært i med den rette herrementalitet at administrere, riges børn oplært i uden argument at acceptere deres gudgivne overlegenhed. De havde jo alle gået på Herlufsholm.

 

Det mest giftige bid, som slangen sætter i brystet på Herlufsholms børn, er løftet om for evigt at tilhøre herreracen. Afstivet af ens, lyseblå polyesterskjorter hængt op i deres plastisk skinnende nylonslips holder skolens elever meningsløsheden ud. De fejrer den, og dem, der ikke hurtigt forlader stedet, bliver oftest deres bødlers apologeter. Det er et Stockholm-syndrom af uhyggelige, historiske proportioner.

 

Herlufsholms lydige elever bliver lovet en plads i det evige, overlegne liv på jord. Vi lærte, at her blev samfundets magthavere uddannet, her ville vi blive lukket ind i den danske histories kommandocentral.”

Kasper Hansen i Dagbladet Information 2004 om sit ophold på Herlufsholm Kostskole i begyndelsen af 90’erne. Hele artiklen om tre års fornedrelse og sjælelig forgiftning kan læses HER.

 

Faktenchecker

 

OBS

 BEK nr. 803 af 04/05/2021

om ophævelse af krav om mundble og ophævelse af test-adgangskrav: HER.

BEK nr. 803 af 04/05/2021 træder i kraft 7. maj 2021.

Samtidig med at Sundhedsministeriet med BEK nr. 803 ophæver en række bekendtgørelser - fx angående påbud om brug af mundble og test-adgangskrav, så opretter Erhvervsministeriet bekendtgørelse BEK nr. 812 af 05/05/2021, der omtrentligt svarer til indholdet i de af Sundhedsministeriet nu ophævede bekendtgørelser plus nogle tilføjelser - som tx Apartheidspasset.

Det vil sige, at mundbinds- og test- påbud ikke længere ses som et sundhedsanliggende - men udelukkende som et anliggende for erhvervslivet.

BEK nr. 812 af 05/05/2021: HER.

  

Sygdom som alibi for fascisme

 

Regeringen har med sit revideringsforslag til epidemiloven ophøjet og personliggjort begrebet 'sygdom' med udtrykket:

SAMFUNDSKRITISK SYGDOM.

Det er nu en sygdom, der er samfundskritisk. For underlagt den nye epidemilovs magtstruktur og udskamningskultur bliver det nok ikke længere muligt for mennesker at være det.

I socialdemokraternes verdensbillede findes der ikke længere samfundskritiske borgere. Disse antager man nemlig elimineret ved hjælp af frygt, udskamning og tvang. I stedet har man indsat begrebet "samfundskritisk sygdom". Nu er det en sygdom at være samfundskritisk og dét er sygdommen, vi alle skal bekæmpe, for det er en sygdom at være samfundskritisk.

Vidne og valg

At være historiens stiltiende vidne har før været en KÆMPE stor medvirkende årsag til, at udviklingen gik fra skæv til lige lukt i helvede.
At tro på, at jeg har et valg og bare jeg tager det eller de rigtige valg, så kommer jeg frelst igennem, har før været den paralyserende faktor, der gjorde, at den enkelte blev blind for den enkle beslutning om, slet ikke at acceptere at skulle foretage et valg. Som nu valget mellem at kunne køre med offentlig transport med maske eller netop ikke at kunne køre med. Har du først accepteret, at du dér har to valg, så åbnes dermed muligheden for en lang række af andre kommende valg og den første accept gør, at muligheden for en gradvis øgning mod det stadigt mere absurde kan foretages.

HAMBURGERRYG VS STØJBERG SOM LEGITIM SATIRE?

Satire virker især nedgørende, når den bliver personlig. Men Jer der synes at et foto af en hamburgerryg vs Inger Støjberg er personlig, forklar mig lige, hvordan det? Hamburgerryggen har jo med Støjbergs officielle politik at gøre (qua det åbne venstremøde, hvor historien blev fremsagt), og en sammenkædning er vel derfor helt naturlig. Bevares, først da jeg så de to fotos, blev jeg også et splitsekund forarget over ligheden, det er jo aldrig rart at blive sammenlignet med et stykke dødt kød. Men i næste splitsekund så erindrede jeg historien netop historien som jo fremstår som opdigtning ~ i hvert fald til andet er dokumenteret. 

Det handler ikke om politisk uenighed her; al den stund, der vel ikke kan være nogen med et demokratisk sindelag, der kan være uenige med Inger Støjberg i, at en børnehavepædagog ikke skal bestemme, hvad et barn inden for et normalt eller sundt dagligdags spekter får med på sin madpakke i børnehaven. Så det handler, som jeg ser det, ikke om politisk uenighed, men alene om at føre folk bag lyset. Når nogen fører folk bag lyset, så er det i sagens natur ikke et forhold, der kræver at nogen anden, end den, der fører folk bag lyset, skal forklare sig.

Heller ikke finder jeg, at sammenligneligheden er det væsentlige. For var den det, så kunne billedet af hamburgerryggen ved siden af billedet af Støjberg have eksisteret og have haft et liv uden den historie, der handler om i et offentligt rum til et åbent politisk møde at fortælle en historie, der bagefter ikke synes at kunne dokumenteres. Sammenligneligheden er intet i sig selv, og er, når dén grove spøg skrælles af, uvæsentlig for det vigtigere faktum, at den står dér som et advarselssignal om, hvad en hamburgerryg kan bruges til, når den får indpas i en plat politikers mund. 

Det er naturligvis en vigtig pointe at satire lige så vel kan være opvarmning til vold, men oftest er det vel løgnen forklædt som sandhed, der fører til vold, Vi kan ikke bare være ligegyldige overfor, at politikere bringer opdigtede historier for at fremme en bestemt reaktion i befolkningen. 

Jo, principielt bør man afstå fra at nedgøre dem, man er uenige med; det bliver man ikke en Hellig Franz af. Men i casen Hamburgerryg-Støjberg, så er det i mit objektiv legitimt, at spørge: Er det Hamburgerryggen eller Inger Støjbergs usandheder, der ikke hører til i en børnehave?

At fremstille det modbydelige som modbydeligt er jo da vel for pokker ikke det samme som at være modbydelig. At stå med et spejl for at spejle det modbydelige gør vel for søren da vel ikke én modbydelig, eller hvad?

Undskyldninger er jo al ære være, men problemet er, at jeg jo netop ikke kan vide, om det var en fejl. Og i denne sammenhæng er det ikke uvæsentligt, fordi den slags bevidste fejlfødsler har været set anvendt før i historien med fatale følger.

Men problemet med at gøre Støjberg til fixpunkt for arketypen had, løgn og xenofobi - er, at der derved blot sker en endnu større afledning af, hvor den førte politik egentlig bliver styret fra (fra folkedybet? Fra DF?). Det mere korrekte vil nok være, at synliggøre hende som marionetdukke for ovennævnte fænomener. For hvis dét virkelig 'bare' er hendes egentlige politiske ærinde, har hun - og dermed samtlige nuværende regeringsmedlemmer - så ikke valgt det forkerte parti. Burde de ikke skifte partinavnet ud til fordel for et mere retrospektivt med lidt mere vingesus á la 30'ernes forblændede partier af typen Dansk Folkeparti?

Men problemet med at anskue problemet fra dén vinkel er, i hvilken grad det overhovedet giver mening at gradbøje fascismens kynisme og renhedsidealer. Spørgsmålet er: Hvor i tilværelsen har fascisme som fænomen eller metode en berettigelse.

Det har den alene, når det handler om at tænke, og ingen som helst andre steder.

Sundhed & Sandhed & Sundhed & Sandhed

Hvis du med fuckesundhed mener regler for, hvem man må parer sig med af eugenik grunde, så ja, så er der tale om fascisme, og selv den kan på visse isolerede tankesæt have sin berettigelse.  Men folkeforførerens egen sundhed som vegetar handlede vist mest om, at han var syg og derfor måtte ty til skånekost.

Men det er jo ikke noget hverken han eller andre fascister har/havde patent på ~ sundhedsidealer og 'en sund sjæl i en sund krop' er jo noget, der er hugget fra det antikke Grækenland, og på den måde er der vel egentlig også tale om en slags nostalgi og drømmen sig tilbage til en svunden (og tabt!) tid?

Historisk set faldt disse idealer imidlertid på et tørt sted, i et land, der i den grad havde brug for opbygning og idealer. Når man læser Goebbels dagbøger fra 20'erne og op gennem 30'erne - er det interessant at se, hvordan det starter som en glubende interesse for noget, der er tæt på antikke ur-idealer og endda spirituelle arketyper, til gradvis at bliver fordrejet og stadig mere forvansket til absurditet, ind til slutteligt at stå med idealer, der i sin praksis har drejet sig 180 grader fra sit udgangspunkt.

: Om civilisation og fascisme:

At civilisere sig vil sige at holde sig ren ved at udskille det man bestemmer sig for er urent. Derfor er civilisation og det at blive såkaldt civiliseret egentlig ikke det højeste gode for menneskeheden. Faktisk er det netop civilisationstanken, der er grundlaget for at fascisme og nazisme kan fremtrives.

Hvis det skal kunne betale sig at arbejde, som de siger politikerne, hvorfor kæmper de så ikke for at HÆVE mindste lønningerne!  Det gør de ikke fordi det er en løgnesætning, der gennem frygten som kunstgreb, får den virkning at SÆNKE mindste lønningerne. At bilde folk ind, at de skal civilisere sig, at det skal betale sig (for arbejdsgiveren) at du arbejder, at arbejde er frihed, at når blot man udsulter folk tilstrækkelig meget og længe nok, så skal de nok indse, at denne form for arbejdsmoral er den ENESTE RIGTIGE moral, at bilde folk dette ind - er

nazismens første trin (og såkaldte kommunistiske styreformer har vi jo set også kan antage selv samme fascistiske mønster). . . Reaktionen mod disse 'RENHEDSIDEALER' er rigtig nok at bevare sin fornuft og proportionssans og arbejde for BRODERLIGHED frem for udstødelse.
Da Joseph Beuys første gang stod foran BERLINMUREN udtalte han om murens æstetiske dimensioner ud fra Winckelmanns proportionslære, at muren egentlig burde bygges fem centimeter højere, for så ville dens proportioner bedre passe til den omgivende virkelighed - var det naturligvis en provokation - men også et vink med en vognstang om at det ydre ikke kan ændres, før hvert enkelt menneske har forvandlet sig selv i sit indre.

Og den manglende sætning i nutidens liberalistiske dogmer er og bliver:

Solidaritet eller frit fald.

Når man går hånd i hånd, er der ikke nogen, der behøver at gå forrest.

  Civilisation kommer aldrig til at have noget med lighed og frihed at gøre. Antikkens romere ville betragte grækerne som 'vilde' dvs uciviliserede. Hvor det græske tog sit udspring i kultur og fællesskab grundlagdes der med romerriget ansatsen til civilisation. Kultur er det, der giver fællesskab - fællesskab er den kultur, der inkluderer, og lighed og frihed bliver først komplette når en sådan grundlæggende broderlighed er en selvfølge.