Proportion

 

Proportionsmæssigt er mandens dimensioner generelt mere eksakte det gyldne snit (ikke at forveksle med det hvide snit) end kvindens. Dette tænker jeg skyldes, at kvinden har plads til at rumme mere end een sjæl.

 

Proportionerne er jo universelle og er noget, der er opdaget mere end, at det er udregnet (i betydningen 'fundet på').

 

Det universelle er universelt, for så vidt det drejer sig om matematiske lovmæssigheder. Matematiske lovmæssigheder er noget man opdager, fordi de er der, det er ikke noget man opfinder, fordi de ikke er der. Ellers er de ikke universelle. At noget tilsyneladende er noget nær perfekt eller ideelt, betyder at det i samme grad har udtømt sine udviklingsmuligheder og derfor heller ikke har det samme spirituelle potentiale, som den eller det, som i højere grad har et større rum mellem idealitet og liv. Så hvis de, der tager mål af henholdsvis mandens og kvindens anatomi og sammenligner disse målinger med lovmæssigheder for det gyldne snit, så slutter, at mandens anatomiske mål er det eneste saliggørende og efterstræbelsesværdige - så slutter de fejl.

 

 

: :::: ..:: ::,::;;:

 

Som vaccine- og covid19 systemskritiker er der to vidt forskellige argumentationsformer, man kan blive konfronteret med. Til den ene side kommer modstanden til udtryk i krav om at kun kilder, der er fra eksperter, der har haft flere artikler i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, kan tages seriøst som argument. Et menneske, der stiller sådanne fordringer, kan udmærket ses selv bruge kilder hentet fra formiddagspressen. Og dermed udstille og anskueliggøre at vedkommende ser sig berettiget til at kræve mere af sine omgivelser, end vedkommende kræver af sig selv. Videnskabsglasuren viser sig blot at være et dække for en top konservativ egoisme. I virkeligheden er der ingen modtagelighed for modpartens argument, da det ’videnskabelige’ sindelag allerede på forhånd er determineret af en helt bestemt verdensopfattelse.

Til den anden side – eller fra den anden side – kommer en argumentation, der handler om ”åndelige”, ”sjælelige” og ”menneskelige” idéer og idealer. Der plæderes for at vedkommendes holdninger tilhører altruistiske idealer og at man så, når man ikke deler disse holdninger, derfor kan erklæres for værende imod disse tilsyneladende altruistiske idealer. ”For menneskehedens skyld”, ”Vi skal værne om de svageste”, ”Samfundssind”, ”For din sikkerheds skyld”, ”Af hensyn til alle de andre”, ”For alles bedste”, ”Det mindste onde”; der er således indbygget i argumentationsformen en forud bestemt udskamning om ikke at være humanist, ikke at have sympati, ikke at være en seriøs tænker, at være et slet og ret grusomt menneske – endnu mere kynisk end vores ovenstående ”videnskabeligt” orienterede person, såfremt man ikke deler de fremlagte synspunkter. 

Disse to modstandskræfter, der trækker argumentationen i hver sin retning, men i begge tilfælde væk fra individets egen frie personlige fornuft, er i bund og grund i familie og har samme trang til gennem henholdsvis tvang og bedrag at forhindre det enkelte menneske i at lytte til sin egen indre autoritet.

Sundhed & Sandhed & Sundhed & Sandhed

Hvis du med fuckesundhed mener regler for, hvem man må parer sig med af eugenik grunde, så ja, så er der tale om fascisme, og selv den kan på visse isolerede tankesæt have sin berettigelse.  Men folkeforførerens egen sundhed som vegetar handlede vist mest om, at han var syg og derfor måtte ty til skånekost.

Men det er jo ikke noget hverken han eller andre fascister har/havde patent på ~ sundhedsidealer og 'en sund sjæl i en sund krop' er jo noget, der er hugget fra det antikke Grækenland, og på den måde er der vel egentlig også tale om en slags nostalgi og drømmen sig tilbage til en svunden (og tabt!) tid?

Historisk set faldt disse idealer imidlertid på et tørt sted, i et land, der i den grad havde brug for opbygning og idealer. Når man læser Goebbels dagbøger fra 20'erne og op gennem 30'erne - er det interessant at se, hvordan det starter som en glubende interesse for noget, der er tæt på antikke ur-idealer og endda spirituelle arketyper, til gradvis at bliver fordrejet og stadig mere forvansket til absurditet, ind til slutteligt at stå med idealer, der i sin praksis har drejet sig 180 grader fra sit udgangspunkt.