Miraklet i Gullspång

 

Jeg anbefaler eventuelle læsere af nærværende opslag, som endnu ikke har set den såkaldte dokumentarfilm Miraklet i Gullspång, men som har et ønske om engang i fremtiden at se den, IKKE at læse følgende kortfattede betragtninger over netop denne film.

I filmen Miraklet i Gullspång optræder, som jeg opfatter scenariet, repræsentanter for to forskellige verdensanskuelser/udviklingstrin. To helsøstre står for mig som repræsenterende Troen – og Overtroens menneske. En formodet ”halvsøster” står som repræsentant for det materialistiske, intellektuelle, rationelle og til en vis grad kyniske menneske (eet af filmens mange spørgsmål). På sine formodede halvsøstre virker denne kvinde, udtrykt med den ene af de to søstres egne ord, som en slange (!)

Konflikten kommer imidlertid i den første omgang ikke i stand grundet denne karakteriserede slange-mentalitet. Tværtimod er de troende søstres afvisning af den andens helt logiske og selvfølgelige overvejelser (baseret på en forekommer det mig i udgangspunktet intuitiv indsigt), det der bliver anstødsstenen. Havde de troende med interesse gået ind på den formodede halvsøsters ræsonnement og havde fulgt op på hendes antagelser, i stedet for fordomsfuldt at afvise dem, så mener jeg, at de tre kvinder trods forskellighederne ville have kunnet finde hinanden på en balanceret og respektfuld måde.

Fælles for de tre kvinder er dog en mere eller mindre udpræget mangel på evne til kærlighed, når det kommer til stykket. Selvom de fra hver sin side jo burde have kunnet finde denne evne frem fra det indre sjæleliv. Nu bliver det til en tænderskærende dyst med forstillelse og afvisning og had.

Når jeg i de ovenstående skitserede betragtninger kalder filmen for en såkaldt dokumentarfilm, er det ikke mindst grundet i at instruktøren, Maria Frederiksson, allerede ved filmens begyndelse betoner det instruerede, det konstruerede; så er vi advaret. Dette betyder ikke, at der ikke er grundlæggende forudsætninger for filmen som er sande eller syntes sande (for instruktøren). Det betyder, at instruktøren i arbejdet med det dokumentariske materiale selv er kommet frem til flere spørgsmål, end der som udgangspunkt var i ""Miraklet"". Filmen er således en formidling og gengivelse af netop disse spørgsmål, som i helt overmægtig grad opstår. Et af disse spørgsmål er – kunne instruktøren have gjort det anderledes for, at filmen ikke endte i en åben konflikt, der blot gør den underliggende tragedie endnu mere ubærlig?

Miraklet i Gullspång er en dokumentarfilm, der dokumenterer eller rettere udstiller, hvordan alle mennesker synes at være fyldt med løgn. Ingen af de i filmen involverede går fri for i det mindste en rem af huden.

 

::::

 




At, man kan danse til radioavisen, betyder ikke, at det, de siger i radioavisen, bliver mere sandt af den grund.

 

 

 

:::

 

"Men en Kultur, der kun kan opretholdes i Kraft af Væsenernes Frygt for Straf, er kun en Dressur, hvor Væsenerne er nedsænkede paa Dyrets Stadium, og deres saakaldte suveræne Nation eller Stat derved kun er at ligne ved et Menageri eller en Cirkus, hvor Væsenerne kun ejer en indbildt Frihed, opretholdt i Kraft af en autoriseret Propaganda, der ligger langt borte fra den virkelige Sandhed."

          Martinus, Livets Bog stk 1812.

 

 

:::

 

"Der er to måder at blive narret på.
  Den ene er at tro på det, der ikke er sandt.
  Den anden er at nægte at tro på det,
  der er sandt."

  Søren Kierkegaard.

  

:::

 

At en forbryder benytter sig af videnskab og teknik

gør ikke en forbrydelse mere moralsk rigtig.

 

 

:::

Hvis ikke man kan kende krig fra fred 

kan man heller ikke kende løgn fra sandhed.

  

:::

Brandmændene har flagermusemasker til at beskytte imod de flammer politiet giver knippelsuppe for.

Maj måske maj eller maj

Så længe jeg ikke ved, at noget er sket, at et barn eller måske to børn døde på en bestemt dag - et bestemt tidspunkt eller to - kort efter hinanden bestemte tidspunkter - ved nogle helt sikkert særlige omstændigheder, så kender jeg heller ikke sandheden om disse særlige omstændigheder; men den dag, kendsgerningerne kommer til mit kendskab, vil jeg opleve sandheden som både en forklarelse og et chok, at disse to børn var familie, jeg senere i livet indgik andre relationer med, hvoraf ville følge yderligere spørgsmål om livets gådefulde sammenhænge.

:::

Der er intet fast holdepunkt i mediernes nyhedsstrøm; menneskeheden har brug for at udvikle nye sanser til at erfare sandhed, skønhed og kærlighed med.

:::

"At tale sandheden i en tid hvor løgne og manipulation hersker overalt, bliver i fremtiden, set som en revolutionær handling."

                         Brian Nielsen.


Eller som Eric Arthur Blair udtrykte det:

"I en tid med bedrag er det at fortælle sandheden en revolutionær handling"

Sundhed & Sandhed & Sundhed & Sandhed

Hvis du med fuckesundhed mener regler for, hvem man må parer sig med af eugenik grunde, så ja, så er der tale om fascisme, og selv den kan på visse isolerede tankesæt have sin berettigelse.  Men folkeforførerens egen sundhed som vegetar handlede vist mest om, at han var syg og derfor måtte ty til skånekost.

Men det er jo ikke noget hverken han eller andre fascister har/havde patent på ~ sundhedsidealer og 'en sund sjæl i en sund krop' er jo noget, der er hugget fra det antikke Grækenland, og på den måde er der vel egentlig også tale om en slags nostalgi og drømmen sig tilbage til en svunden (og tabt!) tid?

Historisk set faldt disse idealer imidlertid på et tørt sted, i et land, der i den grad havde brug for opbygning og idealer. Når man læser Goebbels dagbøger fra 20'erne og op gennem 30'erne - er det interessant at se, hvordan det starter som en glubende interesse for noget, der er tæt på antikke ur-idealer og endda spirituelle arketyper, til gradvis at bliver fordrejet og stadig mere forvansket til absurditet, ind til slutteligt at stå med idealer, der i sin praksis har drejet sig 180 grader fra sit udgangspunkt.