Specialisering vs alsidighed

 

Det virker ulogisk, at aber skal blive mennesker. Det gælder for aber som for de fleste dyr, at de er gået ind i en lemmernes specialisering. Sådan som fx også hesten i endnu tydeligere grad er det. Kigger man på hestefosteret er det i sin tidlige fase en skabning med hænder og fingre - men denne tilstand går snart over i en specialisering, hvor hænderne og fingrene samler sig i hove. At være menneske kendetegnes derimod ved, at denne skabning tålmodigt har bevaret sin åbne tilstand og ikke er gået ind i en specialisering af sine lemmer. Hænderne kan gribe et hvilket som helst redskab. Som den danske forfatter Albert Dam har påpeget, så er dyrene et fald fra menneskestammen. De kommer ikke ud af den "blindgyde" som deres lemme-specialisering udgør. Et næb bliver ikke til en blød mund. En hov ej til en gribende hånd. En gang var jordens atmosfære meget mere fortættet, end den er i dag og undergrunden var i det hele meget mere blød og gyngende. Da havde hestene 'hænder med fingre' som 'fødder', så de kunne gå på den gyngende grund. Senere hærdede jorden sig og hesten måtte specialisere sig, så den kunne flygte hurtigt over de tørre stepper. En sådan specialiseringsskæbne har menneskene undgået ved det, at de i stedet har udvidet deres hjernekapacitet og ladet lemmerne være åbne for brugen af de redskaber som kunne udtænkes. Aberne har også hænder, men deres hele kropsbygning retter sig stadig i en vis grad mod det horisontale. De har ikke haft den tålmodighed, som mennesker har haft; de er gået ned i materien lige netop på et tidspunkt, hvor de ikke har kunnet orientere sig vertikalt. Det er den smerte og attrå vi kan se i dyrenes øjne.

 

:::

Resignationskraften findes.

  

: Om civilisation og fascisme:

At civilisere sig vil sige at holde sig ren ved at udskille det man bestemmer sig for er urent. Derfor er civilisation og det at blive såkaldt civiliseret egentlig ikke det højeste gode for menneskeheden. Faktisk er det netop civilisationstanken, der er grundlaget for at fascisme og nazisme kan fremtrives.

Hvis det skal kunne betale sig at arbejde, som de siger politikerne, hvorfor kæmper de så ikke for at HÆVE mindste lønningerne!  Det gør de ikke fordi det er en løgnesætning, der gennem frygten som kunstgreb, får den virkning at SÆNKE mindste lønningerne. At bilde folk ind, at de skal civilisere sig, at det skal betale sig (for arbejdsgiveren) at du arbejder, at arbejde er frihed, at når blot man udsulter folk tilstrækkelig meget og længe nok, så skal de nok indse, at denne form for arbejdsmoral er den ENESTE RIGTIGE moral, at bilde folk dette ind - er

nazismens første trin (og såkaldte kommunistiske styreformer har vi jo set også kan antage selv samme fascistiske mønster). . . Reaktionen mod disse 'RENHEDSIDEALER' er rigtig nok at bevare sin fornuft og proportionssans og arbejde for BRODERLIGHED frem for udstødelse.
Da Joseph Beuys første gang stod foran BERLINMUREN udtalte han om murens æstetiske dimensioner ud fra Winckelmanns proportionslære, at muren egentlig burde bygges fem centimeter højere, for så ville dens proportioner bedre passe til den omgivende virkelighed - var det naturligvis en provokation - men også et vink med en vognstang om at det ydre ikke kan ændres, før hvert enkelt menneske har forvandlet sig selv i sit indre.

Og den manglende sætning i nutidens liberalistiske dogmer er og bliver:

Solidaritet eller frit fald.

Når man går hånd i hånd, er der ikke nogen, der behøver at gå forrest.

  Civilisation kommer aldrig til at have noget med lighed og frihed at gøre. Antikkens romere ville betragte grækerne som 'vilde' dvs uciviliserede. Hvor det græske tog sit udspring i kultur og fællesskab grundlagdes der med romerriget ansatsen til civilisation. Kultur er det, der giver fællesskab - fællesskab er den kultur, der inkluderer, og lighed og frihed bliver først komplette når en sådan grundlæggende broderlighed er en selvfølge.