Forsvindingsnummer

 

Demokratiet forsvinder, når befolkningen begynder at marchere i takt. 

 

Kaldet efter Europas kald

 

Vice Præsident J D Vances tale ved sikkerhedskonference i München HER. Efter min mening en meget vedkommende og vis tale. I kølvandet på den tale bør der opstå konferencer med emnet: Hvad er Europas kald for verden? Samt talen giver håb med sit signal om at U.S.A. igen er på banen som jordklodens bannerfører for FRIHED. 

 

Robert Roos hepper på demokrati i EU:

 HER.

Dynastiets Demokratiske Underskud:

 

”Konsekvensen af regeringens ageren i sagen – utvivlsomt båret frem af den krisestyringslogik, som var vokset frem siden første nedlukning i marts 2020 – er, at demokratiets elementære rationale blev sat ud af spil”, konkluderer de tre juraprofessorer Kristian Lauta, Mikael Rask Madsen og Henrik Palmer Olsen.

Opråb fra en frihedskæmper

 

”Så hvad skulle der til for at gøre en ende på pandemien i Danmark? Hvad skulle der til for at få ophævet restriktionerne, smidt coronapasset på bålet og trække kovanvidnummernitten nedad på listen, hvor den hører hjemme?

Myndighederne skulle såmænd blot lokke alle danskere, unge og gamle, syge og raske, kvikke og dumme, ind i vaccineteltet og jage en nødgodkendt kanyle i armen på dem. Og det lykkedes jo også næsten. Lige bortset fra de ca. 20%, der har læst på lektien og sat sig ind i, hvad denne såkaldte vakkZine går ud på.

Søren Brostrøm hævede stemmen til et højdramatisk brøl på pressemødet for at få den sidste femtedel til at fatte, at nu er det NU, og hvis ikke, så kommer jeg efter dig! Men uanset hvor højt Brostrøm brøler, vil han aldrig kunne true os, der siger nej tak, til at rette ind.

Vi har nemlig for længst forstået, at det ikke kan lade sig gøre at vakkZinere mod en virus, der er skabt i laboratorium som et biologisk våben i en udspekuleret psykologisk krig, der har til hensigt at lamme os fysisk og mentalt. Vi har undersøgt bagsiden af SUPERVÅBNET, som regeringen i halvandet år har forsøgt at ramme os med.

Størsteparten af alle danskere, der nu har gjort, hvad der blev sagt, får sig desværre en slem forskrækkelse, når det viser sig, at den forsikring, de troede, de havde tegnet mod sygdom, alligevel ikke var det. Sirener i døgndrift, ligkistebiler på vejene og bedemænd, der beretter om en markant stigning i dødsfald blandt helt raske mennesker, synes ikke at have nogen forbindelse til de to stik?! Logikken er forsvundet sammen med den sunde fornuft - for hvem skal holdes ansvarlig, hvis det virkelig forholder sig sådan, at vakkZinerne ikke er andet end aktiv dødshjælp?

Mens landet langsomt lander, og folk tror, at nu er det hele overstået, pyha, så må det være sådan, at vi andre arbejder videre mod målet. Et mål, der ligger et sted ude i fremtiden, hvor alle de regeringsledere, statsmænd, myndighedspersoner, nyttige idioter og alle medløberne, vil blive straffet for deres forbrydelser.

For er det ikke en forbrydelse at udøve psykologisk krigsførelse mod egen befolkning? Jo, det er det. Alle os, der har stillet os op og råbt vagt i gevær, mens vi er blevet høvlet ned af venner, familie, kolleger og fremmede for at være nogle "farlige konspirationstosser" med hele hovedet viklet ind i sølvpapir, vi kræver, at de kriminelle bliver draget til ansvar.

Hvis der overhovedet er en mening med livet, må det være at stå op for sig selv, når ens frihed og rettigheder bliver truet. Ikke bare at lægge sig fladt ned og lade damptromlen kværne hen over sig, men at stille sig op med rank ryg og sige 'hertil og ikke længere!'. Det er vigtigere end nogensinde, at vi holder fokus og fortsætter den kamp, som vi ufrivilligt er blevet en del af.

Splittelse, forvirring, kontrolleret opposition, hvem er de gode, og hvem er de onde er alt sammen en del af spillet. Vi er med i en film, hvis manuskript har ligget klar i årtier, og den slutter SLET ikke her.

Mens vi tager tilløb til krigsherrernes næste træk, bliver vi nødt til at holde fast i os selv, for gør vi ikke det, er slaget tabt. Vi ved ikke hvad der kommer, kun at der kommer noget og sikkert, når vi mindst venter det.

Under hele kovanvidforløbet har modige, stolte, retfærdighedssøgende danskere vist, at vi formår at samle os og lægge pres på de ansvarlige med alle de midler, vi har. Vi må godt klappe os selv på skulderen, for vi har udført et stort og vigtigt arbejde.

Men det er naivt at tro, at vi nu har vundet, fordi regeringen tilsyneladende slipper grebet om os. Som med alle deres taktiske manøvrer er dette blot endnu én i rækken. Vi skal huske, at de alle har skrevet under på aftalen om The Great Reset, der i sin essens handler om at fratage mennesket alt, hvad der gør os menneskelige og alligevel få os til at lalle rundt i en jubelrus.

Så nu tager vi en dyb indånding og forbereder os på næste træk. Vi må for alt i verden ikke tro, at vi er på vej i mål; vi er på vej, men det kræver vores fortsatte fokus at have målet i sigte. Der kommer ingen og redder os fra dét, der venter, vi har kun os selv at takke, hvis vi om 10 år bor i Distrikt 12 og skal klare dagen og vejen med en chip bag øret.

Til dig, der stadig ikke kan se, hvad der foregår, og som ikke tør tro på den ondskab, der driver verden, er der bare at sige: spænd sikkerhedsselen og sæt dig godt til rette! Du er med i en film, der har nogle rigtigt modbydelige hovedpersoner, der ikke skyr noget middel for at slippe af med dig.

Og vi vil så gerne have dig med over på den anden side. Dér, hvor der er lys forude og håb for en bedre fremtid, hvis vi gør dét, der skal gøres.

Kom nu med.”

Rikke Hauge.

Kynismens kvælertag på demokratiet:

 Kronik af læge Anders Beich i Dagbladet Information d. 2. august 2021: HER.

Om Apartheidpasset

 

Alle, der har stemt for Apartheidpasset, har begået den største skændsel mod det danske demokrati siden besættelsens tid.

 

Kurs eller kur mod Bananrepublik:

 

Det er sagen irrelevant, i hvor høj grad minkavlerne er trådt under fode og hvorvidt det er mega fornuftigt ikke at have sådan et erhverv, når sagen er om vi i Danmark har demokrati eller om vi blot er en bananrepublik, hvor magthaverne kan se stort på landets love. De, der er parate til at vende det blinde øje til en sådan kurs mod bananrepublik, er tilbøjelige til bare at feje 'svipseren' ind under gulvtæppet som en banal 'fod-fejl'. Men det er ikke et demokrati værdigt, heller ikke et repræsentativt demokrati, at soldater og politi uden lovhjemmel sendes ud imod landets egen befolkning. Hvilken magthaver er Kongeriget Danmarks Dronning egentlig, når hun billiger at livgarden sendes ulovligt ud imod befolkningen?

Hin enkeltes ansvar

Enhver ønsker vel som udgangspunkt at være en lovlydig borger, så længe der er en oplevelse af at leve i et demokrati, hvor folkevalgte laver lovene. Men hvis det enkelte individ får oplevelsen af, at den normale sindige forretningsgang ryger fløjten og love bliver lavet så hastigt, at ingen fagkundskab synes at være med på seriøst råd OG/ELLER at den overvejende del af befolkningen er så forført, at den af frygt er parat til at gå i takt og finde sig i alle slags frihedsindskrænkninger, så bliver det det enkelte individs ansvar at udvise så megen moralsk fantasi, det overhovedet kan, for at holde en våge åben i samfundet.

:

Demokratiet er lige glad med om vi tager fejl; det er folkets demokratiske ret at tage fejl - det er det, der gør demokratiet yderst sårbart, lidt lige som et dødeligt menneske.

              JFK21

Brexit og Invasionen af Irak:

Alle, der har så travlt med at pege fingre af England for deres Brexit og kalde flertals beslutningen for taget af en dumpkopfbefolkning, skulle hellere se op til det engelske demokrati, der tillader en kritisk gennemgang af egne beslutninger med så vidt rækkende konsekvenser som invasionen i Irak. Det såkaldte demokrati vi bryster os af i Danmark blegner ihvertfald hundredefirs grader ved siden af det britiske.

Djævleuddrivelse og dansk lovgivning:

Tænk om nogle børn i Nazi-Tyskland havde sat  en plakat af en Nazi-toppolitiker på en fastelavnstønde, så var de nok blevet rippet for alt og sendt i KZ. Godt vi bor i et demokrati, hvor det er tilladt at give luft for sin frustration i fuld offentlighed. Dog skal vi altid huske, at den danske lovgivning faktisk forbyder opfordringer til mord eller vold mod bestemte befolkningsgrupper eller personer.

+

Som personligt udsagn er det jo fair nok at mene, at den religion, man sværger til, er den bedste (for én), hvad skulle man ellers mene; men at udtale sådan noget som politiker er problematisk, idet al sammenblanding af religion og politik ikke høre til i et moderne demokrati. Personligt går jeg ind for, at barndommen er en fest af ceremonier, men jeg bryder mig ikke om, at det skal være fra et statsligt dekret dikteret, at én form for ceremoni skal være gældende i alle landets skoler. Det må være et frivilligt valg, og ikke noget der trækkes ned over hovedet, og slet ikke på folk, der allerede HAR taget et andet ståsted ind i deres forhold eller manglende forhold til et religiøst aspekt af livet.

++

Den lille knage, som begrebet 'terror' bliver hængt op på, er de få linjer han nåede at skrive på nettet i forbindelse med de to likvideringer og fem skadevoldende beskydninger. Det synes at være et strå, som dem, der ønsker at have en grund til at lave indskrænkninger i de demokratiske frihedsrettigheder og privatlivets fred, klamrer sig til ~ uanset, at det er det modsatte, som bliver postuleret.

 Ja, og ret beset er der jo ikke endelig afklaring på, hvem der helt sikkert har skudt de to forskellige steder i København, og om det overhovedet er den/de samme.

Ja, der findes jo nok desværre ikke så få hårdkogte kriminelle, der ville åbne ild, hvis de blev antastet af politiet, og så er det rigtig nok svært at vide efterfølgende, når banditten først ER død, hvad årsagen var til, at han skød på politiet, der kan jo være mange grunde, til at have dårlig samvittighed, og denne mand, ved vi fra rets protokoller, havde flere grunde til at have en sort samvittighed. .. Men men men klæder det virkeligt et retsvæsen i et demokratisk land, overhovedet at have et straffesystem? Jeg synes, vi skulle gå bort fra tanken om straf, og i stedet fokusere på beskyttelse af landets borgere. Der er jo ingen, der bliver et bedre menneske af at blive straffet. Vi må bort fra øje for øje tand for tand mentaliteten. Helt bort. Er det ikke derfor at mange bliver irriterede over at nogle tilflyttere sværger til sharia-lovgivning, fordi det er noget vi gennem mange århundrede har været igang med at befri os for som tanke-sæt. Ingen skal straffes, men enhver må udbedre de skader vedkommende forvolder, og er skaderne ganske uoprettelige, og viser gerningspersonen ingen tegn på anger eller lyst til resocialisering, så skal landets øvrige borgere beskyttes for nogensinde igen at kunne blive berørt af denne persons ugerninger. Derfor vil livstidsanbringelser også stadig skulle være aktuelle i en lang årrække fremover. Og efter min mening i højere grad, end det er tilfældet i dag.

Minimalstaten og det kommunale spøgelsesgilde

*

Den officielle begrundelse for kommunesammenlægningerne var jo, at der ville være administrative besparelser ved at gøre det. Den reelle begrundelse er, at det så er lettere at få ALT i kommunalt regi udliciteret eller privatiseret, da en kommune skal have en vis størrelse, før det er rigtigt interessant at byde ind med henblik på omkostningsniveauet og en i forhold til det tilpas rigelig indtjening. Men muligvis ligger der yderligere det ønske bag, at kommunerne på længere sigt nedlægges, og overgår til staten. Politikere fra regeringen og dens støtteparti har meget tidligt efter kommunalreformens indtræden været ude med ytringer om, at kommunerne kan blive sat under administration. Dette er et alvorligt anslag mod den demokratiske struktur; idet det lands- , udenrigs- og parti-politiske ikke tidligere har været en så overskyggende del af det kommunale selvstyre, som det formodentlig vil være det i statslig regi.

*

Cervarix

Politikere i Danmark er i stigende grad blevet en del af markedsmekanismen. Det gælder våbenindustri, medicinalfirmaer, landbrugsindustri etc. Det er i høj grad et problem i forhold til et såkaldt demokratisk samfund. I øjeblikket debatteres indførelsen af endnu en ny vaccine; denne gang handler det om en vaccine til piger imellem 12 og 15 år. Vaccinen ønskes indgivet imod én infektionstype, som der findes mere end 100 af, hvoraf mindst 12 anses for værende kræftfremkaldende. Vaccinen er altså ingen garanti for noget som helst, og nyttevirkningen er tvivlsom; hvorimod skadevirkningen eller bivirkningen, som det mildere kaldes, kan gå fra kramper over spontan abort til nældefeber, mavesmerter, lammelser og dødsfald; alt afhængig af hvilken type vaccine, der anvendes. Det demokratiske underskud kommer især også ind i billedet, dér hvor en sådan vaccine skal debatteres i folketinget; spørgsmål stillet af en folketingspolitiker desangående vil typisk skulle besvares via Sundhedsstyrelsen, men de baserer netop deres svar på Lægemiddelstyrelsen, der igen baserer deres viden på de rapporter medicinalfirmaerne selv udarbejder. Martin Geertsen

, der som bekendt ikke slog Ritt ved seneste kommunalvalg, er én af de personer, der driver lobbyvirksomhed for medicinalindustrien. Han har således gentagne gange rettet henvendelse til sunhedsminister Jakob Axel Nielsen for at fortælle om vaccinen Cervarix' fortræffeligheder. Der er nemlig mange penge at hente for medicinalindustrien i vacciner, der gøres obligatoriske. Og lægerne er som flest ihærdige til at overbevise deres klienter om den alt overvejende nødvendighed i at blive vaccineret for både det ene og det andet. Sygdomme, der i min barndom var ganske almindelige, og ikke blev regnet for andet end harmløse, er nu, som følge af betoning af statestik (og udsigten til mindre sygefravær for industrien), at betragte som alvorligt livstruende sygdomme. Når talen falder på livmoderhalskræft er det naturligvis også rigtignok en livstruende sygdom. Men det er en illusion, at netop den nævnte vaccine skulle kunne hindre forekomsten; det ville være langt mere givtigt, om sundhedsmyndighederne satte fokus på obligatorisk brug af kondom og præventive undersøgelser.