Showing posts with label Minimalstaten. Show all posts
Showing posts with label Minimalstaten. Show all posts

Saturday, 10 August 2019

Sammenfald




Der er et tankevækkende sammenfald med den tid, hvor Danmark fra at have et forsvar, der blev betragtet alene som et forsvar af og på dansk grund, er gået til at have et forsvar, der næsten per automatik bliver brugt i angrebskrige på fremmed grund - og så det fænomen, at infrastrukturen i landet i samme periode er gået mod en afvikling af sociale- og statslige strukturer - er gået mod en større kynisme, større konkurrence-mentalitet, øget xenofobi og en øget materialisme. Er der en direkte lovmæssighed mellem at blive en krigsførende nation og den indre nationale nedfrysning af mellemmenneskelig solidaritet?

Thursday, 15 September 2016

:




Når politikere træder frem i medierne og proklamerer, at kommunale eller statslige ydelser kan gøres  billigere for borgerne, som det pt aktuelle energiområde, hvor energiministeren er ude og sige, at varmen generelt kan gøres betydeligt billigere for forbrugerne, så betyder det oversat fra nysprog, at flere kommunale og statslige instanser skal privatiseres, med der af følgende større  udbytte-afkast til aktionærkredsene som følge af voldsomme prisstigninger på varmen, som netop forbrugerne har at afholde.



Friday, 26 August 2016




PENGENE FOSSER UD AF STATSKASSEN:





Monday, 29 February 2016

Skat


Alle de lønninger, der er sparet væk med fyringen af 6.000 medarbejdere svarer med et slag på tasken til 3 milliarder kroner mindre, end de midler, man ikke længere har kontrol over fosser ud til udenlandske konti.
Med andre ord, har SKAT og dermed den danske stat ikke sparet men TABT 3 milliarder kroner på at fyre så mange medarbejdere.

Altså når man kun sigter efter de milliarder, der er røget til udlandet. Når restancer fra danske indenlandske og øvrige skyldnere også tages med i betragtningen,  lægger sig yderligere 78 milliarder kroner. Og når der ikke genansættes i de nedlagte stillinger, men kun bremses let op i de allerede planlagte yderligere fyringer - så bliver restancerne jo snart forældede, og også det skal skrives på tabskontoen for den danske stat. . . Der er kun ét forhold, der kan retfærdiggøre en sådan politik, og det forhold hedder MINIMALSTATEN. Om strategien for at nå dette mål kan man allerede læse i drejebogen, som tidligere skatteministerfusker, ex statsminister og ex generalsekretær i sin tid klampede sammen.

Tuesday, 25 May 2010

Regeringens kamphund

Dansk Folkeparti er det parti, der mest utvetydigt og igen og igen har givet udtryk for, at det ser ud til at være mest hensigtsmæssigt, at kommunerne kommer under administration. De udtrykker dermed, hvad der ligger som en naturlig følge, af den linje, den tidligere statsminister og nu generalsekretær, søsatte med sine idéer om at bevæge samfundet væk fra det sociale; minimalstaten bliver hurtigere en hundrede procents realitet, når kommunernes selvstyre er sat endegyldigt ud af spillet. At halvere dagpengeperioden og fjerne fradagsberettigelse for fagforeningskontigent - vil ganske snart skubbe endnu flere udgifter over på kommunerne; det må derfor ses som endnu et led i strategien om (også) at få nedlagt samtlige af landets tilbageværende stordriftskommuner. & de såkaldte STORDRIFTSFORDELE viser sig i disse dage at blive til intet andet end en social massegrav.

Tuesday, 9 March 2010

Minimalstaten og det kommunale spøgelsesgilde

*
Den officielle begrundelse for kommunesammenlægningerne var jo, at der ville være administrative besparelser ved at gøre det. Den reelle begrundelse er, at det så er lettere at få ALT i kommunalt regi udliciteret eller privatiseret, da en kommune skal have en vis størrelse, før det er rigtigt interessant at byde ind med henblik på omkostningsniveauet og en i forhold til det tilpas rigelig indtjening. Men muligvis ligger der yderligere det ønske bag, at kommunerne på længere sigt nedlægges, og overgår til staten. Politikere fra regeringen og dens støtteparti har meget tidligt efter kommunalreformens indtræden været ude med ytringer om, at kommunerne kan blive sat under administration. Dette er et alvorligt anslag mod den demokratiske struktur; idet det lands- , udenrigs- og parti-politiske ikke tidligere har været en så overskyggende del af det kommunale selvstyre, som det formodentlig vil være det i statslig regi.
*

Friday, 16 May 2008

Unægteligt

"De to grundpiller er skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid, før effekten slår igennem. Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med 5 %. Mens den private er blevet 20% større. Så opstår et nyt Danmark" C.H. Frederiksen, Børsen april 2004