*

Det var det år, hvor alle roserne på Rosengårdscenteret gik ud. Et meget symptomatisk billede på den beskæring centeret samtidigt var udsat for. Fra byrådsmøderne forlød det, at selv vennerne, de velmægtigste af kernevælgerne, løb panden mod muren. Folk kunne ikke gøre andet end faldbyde, hvad de fra de nærmeste omgivelser kunne få foræret. Med gæld op til ørerne bønfaldt de børnefamilierne skære endnu dybere i såret. Hele vejen rundt stod armodet ridset.

Men det interessante i livet er jo hvilke fænomener, man tillægger en størere betydning end andre. Og selv tillagde jeg det en forholdsvis og ihvertfald ikke ringe betydning, at roserne på Rosengårdscenteret var gået ud. Den sorte sæk havde jeg jo selv set - efterladt dér ensom og malplaceret. Endnu et fuldklart billede på tingenes tilstand. Vælgerforeningen, som forlængst havde nedlagt sig selv i denne del af sognet, var druknet i symposier og var for en vis dels vedkommende sevet ind i folkepartiet. Den daværende viceborgmester havde ført an i drikkeriet. Han trænede også skarpt hver eneste dag. Men alligevel var det immervæk ikke mindst hans fortjeneste, at Rosengårdscenteret overhovedet var blevet til en realitet.

][

Gentagende gange har jeg set de ældre medborgere gå syngende i deres gule protesttrøjer i to lange rækker med bannere og slogans og en harmonikaspillende mand med retning mod Rådhuset. Hver gang har jeg mærket en tåre krybe frem. Som den gang jeg så de mentalt handicappede tilslutte sig velfærdsdemonstrationen med samtlige deltageres mest originale og mest originalt udformede slogans. Jo jeg er helt sikkert en alt for flink fyr. Eller også har jeg bare ikke i tilstrækkelig grad optaget den kynisme tidsånden ihærdigt har forsøgt indblæst i vore lunger. Det berører én at opleve sådan noget. Hvorfor oplever man ikke generationerne, spændt op på deres gæld, i højere grad demonstrere for pengene har det bedst i borgernes lommer ? Og hvorfor ville det berøre mig i meget mindre grad?

*

Regeringens kamphund

Dansk Folkeparti er det parti, der mest utvetydigt og igen og igen har givet udtryk for, at det ser ud til at være mest hensigtsmæssigt, at kommunerne kommer under administration. De udtrykker dermed, hvad der ligger som en naturlig følge, af den linje, den tidligere statsminister og nu generalsekretær, søsatte med sine idéer om at bevæge samfundet væk fra det sociale; minimalstaten bliver hurtigere en hundrede procents realitet, når kommunernes selvstyre er sat endegyldigt ud af spillet. At halvere dagpengeperioden og fjerne fradagsberettigelse for fagforeningskontigent - vil ganske snart skubbe endnu flere udgifter over på kommunerne; det må derfor ses som endnu et led i strategien om (også) at få nedlagt samtlige af landets tilbageværende stordriftskommuner. & de såkaldte STORDRIFTSFORDELE viser sig i disse dage at blive til intet andet end en social massegrav.

*

"Der ryddes op. Der strammes til. Fokus på kerneopgaverne. Orkestret skifter dirigent. Oprøret ulmer, der skal nye ejere til, som kan sikre den fortsatte sejlads, i respekt for mandskab, kunder og sammenhold. Der kommer en anden tid."

*

Fra læserbrev i Midtjyllands Avis af Hans Okholm, SF's gruppeformand i Silkeborg Byråd.

*

Minimalstaten og det kommunale spøgelsesgilde

*

Den officielle begrundelse for kommunesammenlægningerne var jo, at der ville være administrative besparelser ved at gøre det. Den reelle begrundelse er, at det så er lettere at få ALT i kommunalt regi udliciteret eller privatiseret, da en kommune skal have en vis størrelse, før det er rigtigt interessant at byde ind med henblik på omkostningsniveauet og en i forhold til det tilpas rigelig indtjening. Men muligvis ligger der yderligere det ønske bag, at kommunerne på længere sigt nedlægges, og overgår til staten. Politikere fra regeringen og dens støtteparti har meget tidligt efter kommunalreformens indtræden været ude med ytringer om, at kommunerne kan blive sat under administration. Dette er et alvorligt anslag mod den demokratiske struktur; idet det lands- , udenrigs- og parti-politiske ikke tidligere har været en så overskyggende del af det kommunale selvstyre, som det formodentlig vil være det i statslig regi.

*