Deltager man mon selv i en krig

 

Man deltager, når man ihjelslår og æder mennesker eller dyr og man deltager, når man understøtter, at andre gør det (for en). Der er dermed grader af i hvor høj grad, man deltager og dermed også af i hvilken grad, man får virkningen af at gøre det. Deltager man 100 % ikke - og har man allerede fået virkningerne af sin eventuelle tidligere deltagelse - så burde man isoleret set ingen personlig fysisk smertevirkning få i den forbindelse.

Men da man er del af et samfund, en nation, som man lever i - er man også underlagt den fælles skæbne, dette samfund, denne nation tildrager sig gennem sine handlinger. Er et samfund fx baseret på grusomme forsøg med dyr, som man selv direkte eller indirekte som del af samfundet dermed er meddelagtig i, så er man også en del, omend måske en lille del, af den fælles skæbnedannelse ved at et samfund tillader den form for tortur.

 

:::

 

Slår man et menneske eller andet væsen ihjel, har man, set fra en engels synspunkt, ret konkret sluppet en sjæl og en ånd fri af sin krop - endda med et pant i den ihjelslåendes gæld; imens man dermed med sin drabshandling absolut har forøget ufriheden for sig selv.

 

Hin enkeltes ansvar

Enhver ønsker vel som udgangspunkt at være en lovlydig borger, så længe der er en oplevelse af at leve i et demokrati, hvor folkevalgte laver lovene. Men hvis det enkelte individ får oplevelsen af, at den normale sindige forretningsgang ryger fløjten og love bliver lavet så hastigt, at ingen fagkundskab synes at være med på seriøst råd OG/ELLER at den overvejende del af befolkningen er så forført, at den af frygt er parat til at gå i takt og finde sig i alle slags frihedsindskrænkninger, så bliver det det enkelte individs ansvar at udvise så megen moralsk fantasi, det overhovedet kan, for at holde en våge åben i samfundet.

:

Et flertal af danskerne mener i øjeblikket, at DF bør danne regering med Thuelsen som statsminister. Sker dette ikke, og en mindretalsregering bestående af V, I og C dannes, vil denne regering øjensynlig skulle danse fuldstændig et hundrede procent efter DF's pibe; og dette vil muligvis hurtigt føre til et nyvalg. Ved et sådant nyvalg vil mange af DF stemmerne fortrække sig fortrinsvis tilbage til, hvor de kom fra, i skuffelse og vrede. Mange har en direkte modvilje mod Lars Løkke Rasmussen som repræsenterende Danmark. Tager DF imidlertid skridtet ind i regeringskontorene, og de gør alvor af de løfter, de har givet arbejderklassen, vil de om fire år kunne høste endnu flere stemmer. At dømme efter DF politikernes måbende udtryk på valgnatten - ser det tilsyneladende ud til, at de er ved at vågne op til en drøm, de aldrig har haft.