Udfoldelse og tilsynekomst

 

Betegnelsen 'åndssvag' er ramt helt ved siden af skiven. Det er når kroppen har en eller anden defekt, der gør at ånden ikke kan komme rigtig til og ikke kan komme rigtig til udtryk, at nogle har fået det indtryk, at der så er noget i vejen med åndsbegavelsen. Men når man arbejder på at overkomme denne kroppens hæmning eller hæmning i kroppen, så vil man kunne se sjæle og åndsbegavelser folde sig ud, som til tider er langt rigere og dybere og mere levende i sine optrædener, end det de med 'normale' kroppe er i stand til at kunne give udtryk for.

 

:::

 

Slår man et menneske eller andet væsen ihjel, har man, set fra en engels synspunkt, ret konkret sluppet en sjæl og en ånd fri af sin krop - endda med et pant i den ihjelslåendes gæld; imens man dermed med sin drabshandling absolut har forøget ufriheden for sig selv.

 

M

Matematik er musikkens skelet

Musik er matematikkens krop.

 

 

Sjælens reaktion på tvang ::: Pneumonia

 

Når man ønsker at helbrede en sygdom, så rækker det ikke kun at kigge på den fysiske side af sygdomsbilledet. Respiratoriske sygdomme fx lungebetændelse opstår ikke kun pga en mekanisk påvirkning (kulde, træk, fugtighed eller en proklameret bakterie- eller virusfætter), selvom dette naturligvis kan synes at være den udløsende faktor og når vi holder os til en fysisk betragtning også ér det. Men lungebetændelse har også en sjælelig-åndelig side som faktor. Her kommer lungebetændelsen til udtryk som reaktion, fordi sjælen oplever sig fanget af vaner, restriktioner og tvang. Får et barn på tre år eller yngre - lungebetændelse, er det derfor velgørende at kigge på om mor og/eller far føler sig fanget i et sådan tvangspræget pres. Sjæleligt er det dog vel sjældent let med et fingerknips at komme til en sådan erkendelse og så med det vuns lave den nødvendige omstilling til rekreation. Det er her homöopatien kommer ind i billedet.  Det, jeg tænker på, er homöopatisk medicin, hvor den anvendte plante-, dyre-, menneske- (kimceller), metal-, mineral- eller nosodesubstans i potenseringer fra D6 og derover ikke længere er fysisk målbar tilstede. Den anvendte substans er altså i disse tilfælde blevet så fortyndet eller vi kunne vælge at sige forfinet ( i og med den rytmiserede potensering ), at der tilbage af den kun er vandets erindring om, hvad den engang var. De åndelige væsener, der lever i og omkring hvert enkelt menneske, har dermed en substans, der passer meget bedre for dem (end menneskets konkrete fysiske legeme). Og den oprindelige årsag til den fysiske side af et sygdomsudbrud, bliver dermed beriget på en måde, der giver den fysiske side mulighed for at regenerere, imens den får et lille feriepust fra de ellers så sygdomsdeterminerede grupper af ånder, der har det som deres kick, at være tiltrukket og ernære sig af et sådant legeme. Jeg forestiller mig, at der da er skabt en renere tilgang for skytsengle af den mere helbredende karakter - til at kunne virke.

Ved små børn er det vigtigt at have vished for: Hiver barnet efter vejret eller hyperventilere? I så tilfælde kan akut behandling være nødvendig og en læge må sandsynligvis vurdere, om der er tale om en livstruende tilstand, hvor penicillin kan være påkrævet, som en nødvendig livsredende "hammer".

Er barnet stoppet med at blive ammet? For hvis det ikke er - så er det nok nærmere mor som skal indtage remediet.

De aktuelle naturmidler, som jeg finder anvendelige er:

Pulmon fra Allergica. Indgives hver anden time. Men et endnu mere effektivt middel er Pneumodoron 1 +2 fra Weleda, det skal du have på recept. Det tages også skiftevis hver anden time.

Der ud over er sødet suppe af Islandsk mos helbredende ved lungesygdomme. Samt timian-te. Begge kan med fordel også anvendes forebyggende.

Om frihed:

Overalt på kloden tørster mennesker efter frihed. Menneskeånden lever kun fuldt i overensstemmelse med sin egen natur, når den kan agere frit. Menneskekroppen derimod fordrer regelmæssighed, orden og rytme. Men med sin ånd gennemstrømmer og gennemtrænger mennesket sin kropslige beskaffenhed. Eller forsøger i det mindste på det. Kroppen kan underlægges menneskets frihedstrang, men ikke uden konsekvenser og ikke uden omkostninger. Vi står således midt i et dobbelt tyrani. Den frihed, vi forsøger kropsligt at udleve, overbeviser os kun momentvis som en for os sanset realitet, og fordrer stadigt nye overskridelser af en egentlig kropslig sundhed. Den virkelige frihed finder jeg således kun i mit eget selv, i det jeg, upåvirket af organismens på sine egne præmisser vise indretning, kan tænke.