Kaldet efter Europas kald

 

Vice Præsident J D Vances tale ved sikkerhedskonference i München HER. Efter min mening en meget vedkommende og vis tale. I kølvandet på den tale bør der opstå konferencer med emnet: Hvad er Europas kald for verden? Samt talen giver håb med sit signal om at U.S.A. igen er på banen som jordklodens bannerfører for FRIHED. 

 

Afstandstagen & Solidaritet

To lande stemte sidste år imod en resolution i FN om at tage afstand fra nazistiske virksomheder. De to lande var U.S.A. og Ukraine. Dette har disse to lande hvert år gjort fra og med 2014. 49 lande undlod sidste år at stemme. 

I en lignende afstemning i år i FN om at fordømme nazisme stemte hele 52 lande der iblandt Danmark imod en sådan fordømmelsesresolution.

Hvordan kan det nu være. Et par artikler til at belyse fænomenets mulige årsager og baggrunde: HER i SOLIDARITET - Venstrefløjens medie, samt HER i ARBEJDEREN. 

En mere mundret og ligetil forklaring, end ovenstående artiklers - er i min optik for Danmarks vedkommende, at det officielle Danmark og mange andre lande jo solidariserer og ønsker at solidarisere sig med Ukraine. Hvor der, hvad end et medie-tabu det nu pt er at påpege, især i det sidste årti har dannet sig stærkt højre-orienterede, nationalistiske grupperinger, der i visse dele af disse grupperinger ynder at anvende nazi-symbolik. Det er jo helt elementær logik, at det er svært at solidarisere sig med noget, man samtidig må tage afstand fra. Derfor er det mere enkelt ikke længere at tage afstand fra det. Hvilket i vores nations historie må siges at være meget meget sørgeligt. 

 

TAK

Tak til englænderne for at give Europa chancen
for at være et Europa bestående af frie og uafhængige stater.

Eurocentrisme versus arabisme

”I 800-tallet var det i høj grad den arabiske verden, der tog teten på videnskabsfronten. Dengang kunne du læse bøger om historie af folk som Ibn al-Nadin, om matematik af folk som Abd al-Hamid ibn Turk og Al-Khwarizmi eller om politik, astronomi, landbrug, botanik og filosofi af tænkere som Ibn Qutaybah”  Philip Sampson

De er vel for dig også en slags klassikere går jeg ud fra; andet og mere er i sig selv interessant, og jeg vil ikke tvivle på, at det andet og mere er noget, man kan tage ved lære af. Hvilket jo rent faktisk også er sket. Når Aristoteles' tanker så let kunne optages af de arabiske tænkere, tyder det jo på, at tænkningen er universel, og det er naturligvis banalt at skrive det, og jeg som europæer tillægger sandsynligvis det følgende opridsede forhold en større rolle end en araber vil gøre.  Pga Aristoteles' skrifter er den arabiske tænkning, altså den arabiske måde at tænke på nået ind i europæisk åndskultur. Mange forhold, ord og tænkemåder og matematiske forhold var jo ikke så ubesværet kommet til Europa, hvis ikke Aristoteles' skrifter var blevet bragt med og oversat - for senere, da skrifterne på originalsproget på det nærmeste var udslettet, at vende tilbage - nu oversat tilbage fra de arabiske oversættelser og tolkninger. Den arabiske tænkning på sine udelukkende egne betingelser og vilkår har nok haft betydeligt meget sværere ved at nå frem her til; deri ligger der ikke kun en åndskamp, selvom jeg tror, at det er det vigtigste omdrejningspunkt, og det er jo svært foreneligt med overbevisningen om, at tænkningen er universel.