Nogle danske betragtninger omkring inuitternes Kalaallit Nunaat

 

Carsten Jensen udbreder her en "vision" for et Grønlandsforløb.

Jeg tvivler nu på, at amerikanerne er interesseret i at påtage sig de økonomiske udgifter, som, hvis visionen skulle føres ud i livet, måtte spenderes.

Amerikanerne kan jo lave alt den business med inuitterne, de overhovedet orker; det har de kunnet hele tiden. Men hvis driftige business firmaer spørger seriøse rådgivere, så vil de blive klar over, at det her drejer sig om kolossale store udgifter for at drifte fx minedrift - med et tvivlsomt udkomme. Teknologien er ikke udviklet til de nurnarputske  forhold (endnu). Det kan naturligvis komme. Men er amerikanerne parate til at vente og til i ventetiden at punge ud?

Og hvilke garantier gives der inuitterne for at deres nuværende sociale standard og mulige velfærd opretholdes? For fri uddannelse, sygehusvæsen etc ...

Hvis begge parter tænker sig om og forholder sig til det, der er realistisk og ikke bare luftkasteller og utopier, så ser landet anderledes ud.

Og det kan meget vel være, at det gør det allerede nu. I så fald så er de mange for en europæer (og for fornuftsbetonede amerikanere også) vilde udmeldinger med slet skjulte trusler nærmere en strategi, der har til hensigt, at få andre lande til at vågne op og betale for sikkerheden af Nurnarput. Den sikkerhed som U.S.A. længe selv egenhændigt har beskåret ret drastisk. Og hvorfor har de det, når området nu er så strategisk vigtigt.

Det har de fordi oplevelsen fra et amerikansk perspektiv er, at U.S.A. alt for længe har trukket et uforholdsmæssigt stort læs og det skal være slut nu.

Det er der jo også noget fornuft i, hvis man ser på en supermagt som en husholdningsøkonomi. Gældsvæksten i U.S.A. er helt astronomisk. Så der er god grund til at de søger efter, at slippe af med udgifter, som de gerne så, at andre bar i stedet.

 

Tom Jensen, Chefredaktør på Berlingske, skriver i et opslag på Facebook:

”Den verden vi lever i:

Præsident Trump vil have Grønland. På den ene eller den anden måde.

Trump siger, at det kan blive et valg mellem at få Grønland eller bevare NATO.

Trump siger, at det er et ‘psykologisk behov’ for ham at få ejerskab over Grønland.

Trump siger, at han ikke har brug for international lov.

Trump siger, at det eneste der begrænser hans magt er ‘min egen moral. Mit eget sind. Det er det eneste, der kan stoppe mig.’

Det er den verden, vi lever i.

Det er Trump selv, der siger det.”

 

Blandt flere kommentarer til dette opslag kommer Henrik Olsen med en kommentar på sine egne vegne:

”du beskriver korrekt den virkelighed, vi står i.

Det er den verden, vi lever i.

Men netop derfor er det afgørende, at vi ikke reagerer på Donald Trump ud fra, hvordan vi mener, verden burde fungere – men ud fra, hvordan han faktisk tænker og handler. Det har manglet i den grad fra regeringens side af.

Trump opererer ikke inden for klassisk international politik.

Han tænker ikke i folkeret, normer eller multilaterale spilleregler.

Han tænker i styrke, kontrol, ejerskab og psykologisk dominans.

Når Trump siger, at han vil have Grønland “på den ene eller den anden måde”, er det et presmiddel – ikke nødvendigvis en konkret plan.

Når han kobler Grønland og NATO, er det et forhandlingsgreb – ikke et opgør med alliancen.

Når han siger, at international lov ikke begrænser ham, er det et signal om, hvordan han tester modparter.

Et dansk modtræk må derfor være strategisk – ikke moralsk.

For det første skal man åbent anerkende USA’s sikkerhedsinteresser i Arktis. Ikke som eftergivenhed, men som signal om, at Danmark forstår spillet og ikke er naiv.

Manglende anerkendelse bliver hos Trump opfattet som svaghed.

For det andet skal man forstå, at Trumps fokus på “ejerskab” ikke handler om juridisk suverænitet, men om reel kontrol.

USA ønsker militær adgang, strategisk dominans og udelukkelse af Rusland og Kina i Arktis. Det kan leveres gennem samarbejde – uden at Grønland skifter hænder.

For det tredje skal NATO bruges som styrkeargument, ikke som moralsk løftestang.

Trump reagerer ikke på traktater, men på magtbalance. Argumentet skal være, at et samlet NATO styrker USA’s position i Arktis – og at splittelse gavner rivalerne.

For det fjerde skal der sættes en klar og urokkelig grænse: Grønland er ikke til salg. Punktum. Ingen lange forklaringer, ingen undskyldninger.

Trump tester altid grænser. Uklarhed inviterer til pres.

For det femte bør Danmark aktivt trække Canada ind som medspiller.

Canada deler både arktiske interesser, NATO-medlemskab og bekymring for russisk og kinesisk indflydelse.

Et tydeligt trepartssamarbejde mellem USA, Canada og Danmark flytter dynamikken væk fra en bilateral konflikt og ind i en fælles sikkerhedsramme, som Trump har lettere ved at acceptere.

For det sjette skal al offentlig moralsk forargelse undgås.

Når Trump selv siger, at international lov ikke begrænser ham, er det politisk meningsløst at gøre netop det til hovedargument. Det virker modsat hensigten.

For det syvende er det afgørende, at Danmark reagerer uden dramatik.

Panik og store ord eskalerer. Ro, forudsigelighed og institutionel tyngde dæmper. Trump presser hårdest dér, hvor han fornemmer frygt.

Og endelig bør Danmark tage et internt ansvar: Selvstyreloven skal op til revision.

I den sikkerhedspolitiske virkelighed, vi står i, er det uansvarligt at føre en åben diskussion om grønlandsk selvstændighed. De nationalistiske grønlandske politikere må tage det med ro i en årrække.

Al snak om løsrivelse bør parkeres, mens presset fra USA er så massivt.

Det er ikke en verden, man behøver at kunne lide.

Men det er den verden, vi lever i.

Og i den verden vinder man ikke ved at have ret –

men ved at forstå spillet bedre end den, der spiller hårdest og indtil videre har regeringen ikke forstået spillet i forhold til Trump.”

Til denne kommentar skriver jeg følgende kommentar:

”og tilføjes til den efter min mening helt korrekte liste af de rigtige tiltag og reaktioner at gøre : De danske politikere skal sætte handling bag ord, når de lover amerikanerne at øge beskyttelsen af Arktisk. Som et minimum skal der, såfremt inuitterne også finder det rigtigt, installeres et antal soldater og isenkram, der svarer til den mængde amerikanerne har ladet sive bort fra landet.”

Minde til Vågnes hvile

 

Forfatteren Øyvind Vågnes fik året efter, at han udgav det, der skulle blive hans sidste færdigskrevne roman Ei verd utan hestar, i 2018 konstateret lungefibrose og døde af denne sygdom den syvende januar i år. Han blev født d. 4. august 1972. Jeg mødte ham i Biskops Arnö året efter, at han havde udgivet sin første roman Ingen skal sove i natt. Da var han 31 år. Han var den ene af 4  norske forfattere tilstede ved den begivenhed og hans humor og lune glimt i øjet var en vigtig ingrediens i dette samvær. Vi svor, efter hver især at have bragt adskillige historier med omdrejningspunktet 'mennesker, der tisser', til torvs, at vi nu var med i en klub, hvor vi forpligtigede os til fremover i vores fremtidige udgivelser altid at indføje mindst én historie om folk, der tisser. Om hvert medlem af denne klub har efterlevet dette, har jeg intet overblik over. Men det var grande mal sjov vi havde og vi skraldgrinede os gennem alle dage. Vågnes var ved flere lejligheder underviser ved danske universiteter. Han er ved sin forholdsvis tidlige død gået glip af enorme mængder af inspiration i de seneste dages begivenheder omkring de uidentificerede flyvende objekter over bl.a. Danmark. Droner var netop et emne, som optog ham i hans seneste udgivelser. Hans stille indfølende litterære stemme er stedt til hvile sammen med resten af hans væsen og krop. Jeg mindes ham med varme og opløftelse. Og opfordrer til at læse hans efterladte værk.

                      Fotoes fra Biskops Arnö maj, 2004 :::

 

Hvorfor ønsker europas ledere ikke fred?

 

Hvordan gik det til, at Danmark gik fra at være et fredsbevarende land til at være ledet af krigsliderlige ledere? 

Når den amerikanske præsident Donald Trump insisterer på fred i Ukrainekonflikten og derfor ikke ønsker at forhandle med krigselskende lande, så ser han for sig kun ét andet land (involveret i ovennævnte konflikt) ud over U.S.A. som ønsker fred. Og derfor ønsker han ikke at forhandle med andre end netop dette andet lands repræsentanter. Det er tabu i EU at se Rusland som et fredsønskende land. Fred er tabu i EU. Fred er ikke noget, der ønskes. For med freden kunne måske mangt og meget komme til syne, som ellers snildt skjules i en "krigs-økonomi". EU's ledere har med alle midler søgt at holde Ukrainekonflikten ved lige. Ønsker befolkningerne i EU virkeligt at være repræsenteret af ledere, der udelukkende arbejder på at holde en meningsløs krigsmaskine i gang? 






 

Vi er en brigade i den amerikanske hær

 

Når landets leder for længe siden underskrev kontrakt om overdragelse af Dk til USA, så er alt andet jo bare fis.

Og selv samme leder er fast besluttet på at forlænge kontrakten med ti år. Sker det vil amerikanske soldater have deres gang på dansk grund mindst ti år frem og vil ikke kunne sagsøges af dansk jura for deres gøren og laden.

"Vi er en brigade i den amerikanske hær"

 

Jens Peter Kaj om det manglende danske forsvar af Grønlands interesser:

 

HER. 

 

Statsmantraets chokdoktrin

 

Når hver eneste nyhedsudsendelse frembringer det samme emne om trusler på den nationale og/eller individuelle sikkerhed og denne rituelle gentagelsesmani pågår i gentagende døgndrift, så véd man, at udsendelserne er udtryk for argumentfodring af en allerede fastlagt plan. Når vi får at vide, at unge bestilles fra vores naboland til at agere lejemordere i Danmark og vel at mærke ikke får noget direkte at vide om HVEM disse unge i virkeligheden er - så er det ikke sådan, at den løsning, der lægges mest vægt på, er, at disse unge formenes adgang til det danske rige via decideret grænsekontrol. Nej, den løsning, der betones, er, at der indføres øget overvågning og ansigtsgenkendelse. Og det er netop dette, der er grunden til strømmen af indslag om en angivelig 'øget trussel' - ønsket om at overvåge og kontrollere det danske folk. For de, der har dét som deres hedeste drøm, er mantraet: "Overvågning er frihed". 

 

Brave New Denmark ~ om Danmark og danskerne:

 

HER.

 

Den danske regering og der til hørende embedsvælde havde og har stadig mundbind for øjnene:

 

Leder i WEEK-END AVISEN her.

 

Nordstream sabotagens bagmænd er vores gode naboer og vores såkaldt allierede?

Den internationalt berømmede amerikanske journalist Seymour Hersh, kendt for flere dybdeborende afsløringer af amerikanske internationale fadæser, har ved hjælp fra insider kilder afdækket, hvordan operation Nordstream gik for sig. Han afslører i nærværende artikel, hvordan operationen blev planlagt af U.S.A. i samarbejde med Norge, der tog aktiv del i realiseringen af sabotagen. Højtstående danske (og svenske) embedsmænd var orienterede i en grad, der angiveligt gjorde, at opmærksomheden kunne trækkes væk fra det faktiske hændelsesforløb. Jeg læser artiklen således, at det ikke kan udelukkes, at personer på regeringsniveau er meddelagtige i styringen af medierne bort fra et retvisende forløb. At de vidste, hvad der gik for sig, men at det, de vidste, var forskelligt fra det, de officielt ville kunne tilskrives at have fået fortalt.

"The Norwegians joined the Americans in insisting that some senior officials in Denmark and Sweden had to be briefed in general terms about possible diving activity in the area. In that way, someone higher up could intervene and keep a report out of the chain of command, thus insulating the pipeline operation. “What they were told and what they knew were purposely different,” the source told me."

Seymour Hersh artikel HER. HER!

Afstandstagen & Solidaritet

To lande stemte sidste år imod en resolution i FN om at tage afstand fra nazistiske virksomheder. De to lande var U.S.A. og Ukraine. Dette har disse to lande hvert år gjort fra og med 2014. 49 lande undlod sidste år at stemme. 

I en lignende afstemning i år i FN om at fordømme nazisme stemte hele 52 lande der iblandt Danmark imod en sådan fordømmelsesresolution.

Hvordan kan det nu være. Et par artikler til at belyse fænomenets mulige årsager og baggrunde: HER i SOLIDARITET - Venstrefløjens medie, samt HER i ARBEJDEREN. 

En mere mundret og ligetil forklaring, end ovenstående artiklers - er i min optik for Danmarks vedkommende, at det officielle Danmark og mange andre lande jo solidariserer og ønsker at solidarisere sig med Ukraine. Hvor der, hvad end et medie-tabu det nu pt er at påpege, især i det sidste årti har dannet sig stærkt højre-orienterede, nationalistiske grupperinger, der i visse dele af disse grupperinger ynder at anvende nazi-symbolik. Det er jo helt elementær logik, at det er svært at solidarisere sig med noget, man samtidig må tage afstand fra. Derfor er det mere enkelt ikke længere at tage afstand fra det. Hvilket i vores nations historie må siges at være meget meget sørgeligt. 

 

:::

 

Den største revolution i Danmark 

ville være, at folk holder op med 

at gældsætte sig.

 

 

 

 

 

Frihedskæmper Johannes Kragh om korruptionen i Danmark

 

      Johannes Kragh om embedsvældets og frimuremafiaens korruption i Danmark med udgangspunkt i hans personlige erfaringer: HER.

Om Johannes Kraghs tid som frihedskæmper i Danmark under den tyske besættelse af vores land: Her.

Burundi er klodens kontrolgruppe:

 

Er Kredsen af rådgivende myndighedspersoner bag nedlukningen af Norge og Danmark identisk?

I Norge har de samme dilemma som vi - med, at den rådgivende myndighed bag beslutningen om at lukke landet ned pga en declameret pandemi  er udenfor offentlighedens kendskab. Det har det norske nyhedsmedie Steigan forsket i. Og er foreløbig kommet frem til nogle fakta angående Global Preparednes Monitoring Board, som blev stiftet i 2018. Det lover Steigan sine læsere, der vil blive gravet mere i. 

Foreløbig tegner der sig et billede af en stort orkestreret økonomisk funderet elite, som har igangsat hele plandemien ud fra helt nøje hensigter, som har udgangspunkt i en konstant nærværende financiel krise.

Læs med udbytte Steigans fremlæggelse af de for emnet aktuelle dokumenter i artiklen Hva har vært kommandolinjene i det globale koronakuppet? her.

 

Alfa & Omega

Den nysfundne sydafrikanske corona-variant, som der, næsten inden den nåede at lande ud af Afrika, allerede er udgivet en stribe bøger om (hvordan det så har kunnet lade sig gøre - når man tager i betragtning hvor træg forlagsverdenen set fra en digtermarginals synspunkt - ellers kan være), meldes fra et væld af eksperter og fra de sydafrikanere, der har førstehåndsviden, at være ganske mild og harmløs; der er ingen brug for respiratorpanik eller nogen anden panik. Med sin angiveligt høje smitbarhed vil den øjensynlig hurtigt udkonkurrere sine ældre fætre og kusiner og derved bliver Omikron-the-Moronic-Endgame muligvis at betragte som redningsmolekylet for verdens befolkninger.

At den danske regering i tråd med andre regeringer rundt i verden stadig insisterer på at holde befokningen i et restriktionsgreb under dække af "høje smittetal" synes på den bagrund at være ganske irrationelt. Hvilket flere og flere hospitalslæger og sygeplejersker også har bevidnet: Corona er pt ikke en belastning for sygehusene. Men de belastede sygehuse er det af den grund, at regeringen ikke under den verserende af WHO udråbte pandemi har øget kapaciteten, ikke har givet sygeplejerskerne mere favorable vilkår, hvilket ellers ville være en naturlig forudsætning for et sundhedsvæsens stærke bolværk.

 

 

En speciallæges synspunkt:

"I Danmark indfører vi nu en ny række af indskrænkninger - i måden vi kan være menneske på.

Det er uklart for mange, om formålet er, at nedbringe smittepresset for at hindre sygdom og indlæggelse eller om formålet er at styrke den allerede indførte indirekte vaccinetvang.

Uanset hvad regeringen og deres udvalgte “eksperter” påstår, så er der INGEN evidens for, at nogen af de påtænkte restriktioner har nogen som helst indvirkning på antallet af indlagte Covid-19 patienter.

Når der er evidens/sikkerhed for effekten af en given handling, så vil der altid være et estimat af størrelsen af effekten.

Læg mærke til at der aldrig fremlægges evidens for størrelsen af effekten af en given restriktion. Sålænge det er tilfældet, må vi som videnskabeligt udgangspunkt holde fast i nul-hypotesen: restriktioner har ingen effekt på antallet af indlæggelser med Covid-19.

Så det handler primært om indirekte tvang.

Det er måske svært at forestille sig, at man  indfører direkte tvang i Europa, hvor man rent fysisk tvinger en sprøjte ind i armen på folk. Selv i Østrig, hvor man kræver, at folk bliver vaccineret primo 2022, taler man for nuværende om en bødestørrelse på 30-40.000 kr.

indirekte tvang handler om undertrykkelse: udskamning og indskrænkning i de uvaccineredes livsudfoldelse.

Der er i den forbindelse i princippet ingen væsentlig forskel på Østrig og Danmark.

Det handler om indirekte tvang i forskellige former.

Det mest uhyggelige er selvfølgelig, at vi er på vej til at genopleve nogen af historiens mange uhyggelige eksempler på , hvad det betyder, når nogle få kloge (psykopatiske) hoveder narrer de mange (ikke-psykopatiske/naive) mindre kloge hoveder."

Kim Varming, speciallæge i klinisk immunologi.

Censur i diktator-Danmarks skygge:

 

Sundhedscensur: HER.

072111

 NulSyvEnogtyveElve.

Den bundsolide pantsætning

 

Den danske økonomi er bundsolid, har finansministeren sagt. Men hvad betyder det, at den danske økonomi er bundsolid. Betyder det ikke, at vores kreditværdighed er så stor, at vi kan låne alle de penge, der er brug for. Betyder det ikke, at Danmark bevæger sig ud på randen af pantsætning.

Der er ingen steder i verden - måske undtagen Kina, hvor økonomien er bundsolid! Alle landes økonomier er i færd med at blive smadret - lige altså undtagen Kinas. Med den magiske virus som dække smadres land efter land, erhverv efter erhverv. Alle kommer de til at skulle stå i gæld til op over halsen. Verdensbanken vil komme til at skulle slå en streg over den fælles indbyrdes gæld. Kina vil stå som redningsmanden i denne store finansielle krig. De har allerede bygget et museum til ære for den magiske virus. Den blev nøglen til at kunne indføre diktaturforordninger i lande, der engang regnede sig selv for frie og demokratiske.

 

Da Martinus og sagen trak mine bedsteforældre til Danmark

I nittenhundrede treoghalvtreds rejste min bedstefar med sin livsledsager til København fra Island for at følge Martinus foredrag. Lige som han hver gang Martinus var i Island rejste ned fra Vestlandet for at opleve hans foredrag, sådan som rigtig mange islændinge gjorde på den tid. I København fulgte min bedstefar, Oskar Jensen, hver søndag Martinus forelæsninger på Martinus Instituttet. En dag kom Martinus til te hos mine bedsteforældre. Her fik min bedstemor også bevidnet, hvilket elskværdigt menneske der var at finde i Martinus. Med sig i København havde mine bedsteforældre deres yngste søn, en efternøler på godt tre år. Martinus havde et stykke legetøj med til ham. Det var en bil af træ. Måske har det også været ved den anledning, at Martinus har sagt til min bedstefar, der da havde været vegetar i syvogtyve år, at han godt kunne spise en lille smule kød og at det da skulle være hvidt kød - som fx. fjerkræ eller fisk. Min bedstefar var på det tidspunkt den eneste i familien, der var vegetar. Vennen, Martinus Simson, der også boede på Vestlandet og var af dansk oprindelse og også interesserede sig for Martinus Kosmologi og med hvem han havde en lille studiekreds var ligeledes vegetar. Men mange har der ikke været på den tid. Jeg husker en gang min mor serverede rejer. Oskar tog et stykke brød og placerede der på flere salatblade og på toppen af det hele en enkelt reje. Jeg sagde, jamen, bedstefar skal du ikke have nogle flere rejer, der er jo rigeligt i skålen. Hvor til min bedstefar med sin helt særlige charme sagde, en er nok. Der blev aldrig i min barndom talt om, at min bedstefar var vegetar eller helst ville spise grøntsager. Der blev heller ikke talt om Martinus. Men da jeg var blevet 18 år blev jeg fra den ene dag til den anden vegetar og tre år senere stødte jeg ved "tilfældigheder", der ikke har med min familie at gøre, ind i litteratur af Martinus og Rudolf Steiner. Først der efter, da jeg selv begyndte at tale om sagerne, kom det frem, hvordan det hang sammen. Min bedstefar har betydet helt afgørende meget for mig og er vel det eneste menneske, jeg i mit liv har haft oplevelsen af fuld hundredeogtyve  procents accept fra. Vi havde gennem hele mit voksne liv ind til det sidste en lang korrespondance. Brevene jeg sendte ham fyldte ~ otte år før min bedstefars bortgang som 102 åring ~ en hel sæk, men er desværre (for mig) gået tabt. Oskar Jensen var vel en af de første eller måske den første til at oversætte Martinus skrifter. Oskar udgav i 1935 to små skrifter, der ganske vist strengt taget ikke er ordrette oversættelser, men mere fortolkninger eller oversættelser med kunstnerisk frihed af Martinus ord. Det var i tidsskriftet O.M. som havde fundet vej helt op til Islands nordvestligste hjørne, at min morfar første gang stødte på artikler fra Martinus hånd.

Der er mange spørgsmål, jeg gerne ville have haft stillet min bedstefar, om jeg, den gang han levede, havde vidst, det jeg ved i dag. Jo mere man kommer til at vide, des flere spørgsmål opstår der og jo mere bliver man klar over, hvor lidt man i grunden ved.

Da Oskar og Hansina altså i nittenhundrede og treoghalvtreds kom til København, lånte de en lejlighed af en Martinus interesseret dame, der skulle en tur til U.S.A. Da hun kom tilbage, lejede de et sommerhus i Hundige og var i sommerhuset vinteren over. Fra Hundige tog Oskar i hverdagene på arbejde i København og om søndagen fulgte han forelæsningerne på Martinus institut. Det var netop her i halvtredserne, at de første af den række Martinus foredrag, der i årene fremover blev optaget, fandt sted. Således må flere af de foredrag, jeg i dag kan lytte til fra optagelser lagt ud på internettet, have haft min bedstefar som interesseret del af tilhørekredsen.

Efter vintersæsonen lejede mine bedsteforældre en lejlighed af, hvad der skulle vise sig at være, en svindler i København. Udlejeren havde lejet ud til flere forskellige mennesker, der hver især havde betalt depositum.  Mine bedsteforældre lavede nu en aftale med en af disse, en dame, der også havde lejet lejligheden, således at de nu kom til at bo der sammen. En dag så min bedstemor en hånd, der stak ind fra køkkenbagtrappens dør for at åbne for gassen. Men da Hansina jo nu havde set det, fik hun hurtigt slukket for gassen. Det havde nok været meningen, at de skulle omkomme i en gasulykke – enten forgiftede eller indebrændte i en eksplosion. Derved ville deres svindeludlejer kunne få udbetalt forsikring samt beholde depositum og endda få mulighed for at indkradse nye fremtidige.  Mine bedsteforældre måtte flytte fra København, fordi de ikke kunne finde en anden lejlighed. De kunne ellers godt lide København og ville gerne have blevet i Danmark. Men i nittenhundrede og seksoghalvtreds rejste de tilbage til Island. Efterfulgt af min mor, der da havde mødt min far, som hun rejste sammen med til Island. Fire år senere kom jeg til verden.