Bowie & Strunge

 

Strunges identifikation med Bowie (og følte slægtskab med fx Ian Curtis og Ole Sarvig) havde en overvældende påvirkning på hans digtning. Han saksede direkte (som Livets Hastighed/Speed of Life & Future Legends/Fremtidsminder ), men han "saksede" ud over titler også stemninger, rytmer og temaer fra Bowie; et sådant eksempel er Bowies Time, i Strunges Tiden kan stemning, rytme (syntaks/puls/fremdrift) og tema i høj grad ses som pasticher af Bowies Time.

Digtsamlingen Fremtidsminder må dog siges at have bevæget sig helt absolut et andet sted hen end Bowies Future Legends. Fremtidsminder er i det hele taget en meget anderledes digtsamling end Strunges øvrige samlinger. Meget drømmende, blød og inde i sit eget poetiske univers frisat. Kun undergangsfantasien har den tilfælles med nogle af Bowies sange; men det var en del af den tid, hvor atomkatastrofen stod stærkt i menneskehedens bevidsthed.

 

Sidney Lee:

 

”Sidney Lee mente, at forskerne ved CERN i Schweiz er kommet til at spalte tiden i mange dele med partikelacceleratoren LHC, så virkeligheden ikke længere passer til mange menneskers minder om fortiden.”

 

Holger Bech Nielsen i BT

 

:::

Da Per Kirkeby

gik igennem sin paifang

brød lyset frem.

:::

Tre linjer der giver så megen logisk mening:

tiden går/ mens jeg ser/ den komme.

Tiden bevæger sig fra fødsel til død.

Men den bevæger sig også fra død til fødsel, som en tid, der går mig i møde, (og en tid, jeg går i møde.) Tiden kommer hele tiden.

Det er fra de to indgange, som også begge er udgange, at tiden bliver mulig at erfare.

Før og efter tidens bevægelser er der imidlertid kun ikke-tid og ikke-rum.