Bowie & Strunge

 

Strunges identifikation med Bowie (og følte slægtskab med fx Ian Curtis og Ole Sarvig) havde en overvældende påvirkning på hans digtning. Han saksede direkte (som Livets Hastighed/Speed of Life & Future Legends/Fremtidsminder ), men han "saksede" ud over titler også stemninger, rytmer og temaer fra Bowie; et sådant eksempel er Bowies Time, i Strunges Tiden kan stemning, rytme (syntaks/puls/fremdrift) og tema i høj grad ses som pasticher af Bowies Time.

Digtsamlingen Fremtidsminder må dog siges at have bevæget sig helt absolut et andet sted hen end Bowies Future Legends. Fremtidsminder er i det hele taget en meget anderledes digtsamling end Strunges øvrige samlinger. Meget drømmende, blød og inde i sit eget poetiske univers frisat. Kun undergangsfantasien har den tilfælles med nogle af Bowies sange; men det var en del af den tid, hvor atomkatastrofen stod stærkt i menneskehedens bevidsthed.

 

Sidney Lee:

 

”Sidney Lee mente, at forskerne ved CERN i Schweiz er kommet til at spalte tiden i mange dele med partikelacceleratoren LHC, så virkeligheden ikke længere passer til mange menneskers minder om fortiden.”

 

Holger Bech Nielsen i BT

 

KALEIKOSKOKS

Jeg synes godt om din kommentar, Frederik; jeg synes godt om Blackstar og den retrograde samtale på tværs af tider, jeg synes godt om Nigger 1+2 og Mit Nøgne Hjerte, fantastisk at det taler til mig trods døde og ældede supernovaer og styrt, det styrt og den rysten, som en voodoo epileptisk fra Dostoevkys læber, fra hvilke som helst læber kaleidoskopisk som et fastholdt fremtidsminde i rav og kraniediadem, som et vrængende tegneseriefugleskræmsel ud gennem livets hastighed dajevu dada gu-

~

Skæbnens ubeskrevne blad er det klareste billed af det, der er, og altid vil være; det der vil komme til at ske, ligger indfoldet i sin jomfruelige uskyld og skinner vemodigt som et fremtidsminde:


prä

~

Så længe vi spiser materiale, der giver os indre billeder af død og ødelæggelse, så længe vil det blive ved både lokalt og globalt. Så længe vil der stadig være godt salg i våben og krimier, og vi vil sluge mordgåder, ligesom vi sluger angsten fra det aflivede svin. Det er den gamle fortælling, om hvilken røg, der stiger til himmels, og hvilken, der ikke gør; det er en urgammel problematik, omend vi er skabt til liv, så vælges dødsruterne stadig i al for høj grad - uden tanke om de langsigtede og omsiggribende konsekvenser for den enkelte og jordkloden som helhed..

Al arbejdsaktivitet såvel fysisk som mental vil automatisk blive registreret, og vil efter ønske kunne omsættes direkte til dækning af et hvilket som helst personligt behov; der vil derfor ikke være brug for ophobning af 'værdier', og al form for aktiehandel og spekulation vil som følge af dette derfor også være afskaffet.

Jeg ved ikke, om jeg egentlig deler noget med nogen ved at poste indfald udfald affald; det, der falder af, er brudstykker af en stadigt stående skingert vibrerende toneart, det er tider i vildelse med ligningers ubekendte anden, det er en læspende tvivl og forvisning, en indbildsk testamentarisk leflen for nogle endnu uafklarede fremtidsminder, et slag i den store dråbe, der indesluttede både os, og den roevogn vi lå under - under de radioaktive skyer, der drev henover april 1986. De tunge dråber, der ramte halvanden måned efter to markante udgange på liv, så mange udgange, og med tiden hviskes der fra lysende dale, at jeg ikke rullede med ud over kanten, fordi det ikke var meningen; det var ikke med mening, siger hånden, der allerede har udført sin gerning, men fødderne bliver ved med at gå, for et sted derude begynder lårene at tale med deres små moderøjne og pludseligt opståede brodersår. Som drømte tatoveringer, der kondenceres ind i et sluttet punkt, et afrundet hvile, for de brombær, jeg så i den nærved sammenstyrtende brønd. }{}{ }[ }{