*

 "Tillige er a-kraft idag aldeles ufarlig og affaldet kan genbruges".

Hvorfor er det så så svært at finde et egnet deponeringssted til det radioaktive materiale fra Rissø? Og hvordan kan det være, at japanerne stadig kløjes i udslippet af radioaktivt materiale ud i et kæmpe område af Stillehavet - fra deres kernekraftværk? Og hvorfor skulle samerne slå så mange af deres rensdyr ned i 1986? Og hvorfor blev tyskerne af myndighederne frarådet at drikke mælk og spise vilde svampe i 1986 og det følgende år? Og hvorfor bliver en trediedel af nedskudte vildsvin stadig den dag i dag kasseret i Tyskland? Og hvorfor begyndte så mange af modergederne ved gedefarmen nær kernekraftværket i England at abortere efter værkets opstart? Og hvorfor blev hele Tjenobyl områdets befolkning evakueret og tvangsforflyttet i 1986?

Og rigtigt at Tjernobyl området i dag er et natur-område, hvor dyrelivet tilsyneladende stortrives. Men bemærk, at man trods dette ikke lader mennesker flytte tilbage til området. 

Japanerne slås i høj grad med stråling, og ikke bare de, men alle der har med det område af Stillehavet vil komme til at mærke effekten af de meget store udslip, der har været . Sådan er fx alene det grundvand, der løb ind under værkets fundamenter, hvor det blandede sig med højradioaktivt kølevand fra reaktorerne som angvieligt har været 400 ton - om dagen; stadigt et stort problem - ligesom naturligvis de allerede nævnte endnu flere tons, der er lukket direkte ud i Stillehavet. Når det påståes, at ingen mennesker led overlast ved Fukushima-værket, er det desto mere mærkeligt, at firmaet bag udlovede en erstatning på 264 millioner til ofrene for katastrofen.

Det depot, der søges til deponering af materialet fra det til den tid nedbrudte Risø forsøgsanlæg, skulle anvendes uanset om vi havde et atomkraftværk eller ej. Det er sådan, at de anvendte brændselsstave netop sendes til genanvendelse i udlandet. Men resten af det radioaktive materiale skal deponeres i et depot her i landet.

Og Tyskland, der jo har adskillige a-kraftværker, døjer jo så sandelig med deres radioaktive affald:

Er der en bestemt person på DTU som kan anbefales, at jeg lige tager ind og får en smaddergod samtale med? Og så vil du måske til gengæld lige tage kontakt til én af de 33 i den kommission den tyske regering har nedsat, det behøver ikke absolut være én af atommodstanderne, og fortælle dem, at de da bare kan bruge Thorium, så skal de nok få løst deres nuværende deponeringsproblemer. Én af Thorium-varianterne med en halveringstid på omkring tusind millioner år mere end universets anslåede alder vil nemlig alligevel til enhver tid kunne overleve en hvilken som helst tænkelig deponeringslomme

En enkelt her ude kan rejse dem sejrssikkert rundt omkring. De hjemløse eller arbejdsløse har et helt andet billede af Oksevej 8. Én eneste formørket af fred deler blomster ud på torvet eller vander en særlig nat med olie. Eller de mister alle lammelsen og trygheden et helt sekund. Jeg betyder så uendeligt lidt, og slipper højlydt min mangel på identitet i en lugt- og farveløs sky. Vi ligger helt stille i vores nathud eller driver omkring de nyklækkede Skytsengle, før vi atter diffust opløses i dis. {} {] } ] {} }{

Jeg ved ikke, om jeg egentlig deler noget med nogen ved at poste indfald udfald affald; det, der falder af, er brudstykker af en stadigt stående skingert vibrerende toneart, det er tider i vildelse med ligningers ubekendte anden, det er en læspende tvivl og forvisning, en indbildsk testamentarisk leflen for nogle endnu uafklarede fremtidsminder, et slag i den store dråbe, der indesluttede både os, og den roevogn vi lå under - under de radioaktive skyer, der drev henover april 1986. De tunge dråber, der ramte halvanden måned efter to markante udgange på liv, så mange udgange, og med tiden hviskes der fra lysende dale, at jeg ikke rullede med ud over kanten, fordi det ikke var meningen; det var ikke med mening, siger hånden, der allerede har udført sin gerning, men fødderne bliver ved med at gå, for et sted derude begynder lårene at tale med deres små moderøjne og pludseligt opståede brodersår. Som drømte tatoveringer, der kondenceres ind i et sluttet punkt, et afrundet hvile, for de brombær, jeg så i den nærved sammenstyrtende brønd. }{}{ }[ }{