Abdikation

 

Pro patria puls

æblegrublen spiser

vingerne

balkonerne skraber

bifaldet

pludselig bliver det

majtid

mit 

samme som som

det du 

den der 

det 

dragen 

styrter ind

under engle

det

er 

den rigtige 

rektangulære

velsignelse

laboremuskloder

fylder balkonerne

med solnedgangsklausul

lemniskatfloder

af kvaste krebs

blander sig med fiskenes

sikkerhedsnet

og

styrter 

fra 

sønderrevne himle

over hårdt prøvede

tronsale.

 

Cinema Lover

 

Waves from me have breath breathe have forgot world 

my world my missing every are where waves far far

have forgot world  my warmth my

comes live mystery true waves far far from

wind my my every are  where live mystery true

waves far far from blows my missing every

are where live mystery true dream waves

from me have breath breathe have forgot world

my waves from me have breath breathe have forgot 

world from me have breath breathe have 

forgot waves from me have breath breathe

have forgot my world from me have waves

from me have have breath breathe have forgot

world my waves for me have breath breathe

have forgot world from me have breath

breathe have forgot my world from me

have breath breathe have forgot world

my world my missing waves everywhere

my world my missing waves everywhere

my world my missing waves everywhere.

  

 

 

En enkelt her ude kan rejse dem sejrssikkert rundt omkring. De hjemløse eller arbejdsløse har et helt andet billede af Oksevej 8. Én eneste formørket af fred deler blomster ud på torvet eller vander en særlig nat med olie. Eller de mister alle lammelsen og trygheden et helt sekund. Jeg betyder så uendeligt lidt, og slipper højlydt min mangel på identitet i en lugt- og farveløs sky. Vi ligger helt stille i vores nathud eller driver omkring de nyklækkede Skytsengle, før vi atter diffust opløses i dis. {} {] } ] {} }{

Tre:

... Som i en tidligere tekst hvis udspring er mit hele jeg trækker ordene ud gennem mine tænder med den første dør der smækker i dette digt. ... Hvor meget kan man tillade sig at tage af bordet at stå på trappen at digte om et ansigt - nogle ord? ... Et par gamle sko og i luften tusinde huller hvor man fremstiller medicin over svimlende afgrunde baglæns for at narre dem med kolde termometre i kroppen. ...

Som barn har hun i umindelige tider været slægtens skønhed. Hun viger tilbage. Hun står rank. Oh, vore vogne af sølv og kobber og strømmen ruller ned ad stien, pyntet med kulørte bånd.