Kristus & Arvesynden

 

Vi må selv tage ansvar; der i ligger den alt overskyggende vigtighed i at fjerne begrebet 'fjende' fra sin bevidsthed, for det såkaldt onde er forbundet med det enkelte menneskes 'jeg'.

Når der tales om 'at Jesus Kristus led for vores synders skyld', så betyder det ikke, at han har taget de enkelte menneskers fortidige synder bort eller at han påtager sig de fremtidige. Det betyder, som jeg opfatter det, at Jesus Kristus løftede den fællesmenneskelige synd bort, som på daværende tidspunkt havde hobet sig op. Det enkelte menneskes skæbne fratog han ikke nogen, naturligvis ikke. Men det mørke, som havde tårnet sig op, lyste han op og gav dermed den samlede menneskehed en fortsat mulighed for at udvikle sig videre. Det havde menneskeheden ikke kunnet ellers. Så de, der venter på en såkaldt 'frelser', venter på noget, som allerede er indtruffet. Jesus vender ikke tilbage, men Jesus Kristus er her allerede og har forbundet sig med jordklodevæsenet.

Når den handling, Martinus betoner aller mest, er bøn; så betyder det, at bønnen er en vigtig og brugbar nøgle ind til den Kristus (og dermed Guddommen), som er allestedsnærværende. Jeg kan ikke frelses fra virkningerne af mine handlinger, men gennem bøn kan jeg holde en kanal åben og ad den vej få hjælp, så jeg kan erkende, hvilke handlinger er de rigtige at gøre for at rette op på tidligere handlinger. Forsynet vil jo ikke fratage mig den udviklingsmulighed, der kan bevirke, at jeg holder op med at dømme andre ud fra ren ureflekteret viljesimpuls.

 

Bier, jordbier, myrer, deres skæbne, deres udviklingsvej i sammenhæng med jorden

 

Der er nok 5 % tilbage af insekter i forhold til i min barndom. Og svalerne har heller ikke her hos os indfundet sig for at bygge reder i laden.

Grunden til, at insekterne forsvinder, er kun tilsyneladende alene grundet i miljø påvirkninger - selvom den elektromagnetiske smog helt sikkert har en afgørende rolle. Den egentlige grund for biernes vedkommende er, at de er ved at have nået et stadie, hvor de skal videre; derfor diskarnerer de i stor tal. Hvordan hænger det, at bierne rejser bort, mon virkelig sammen med udbredelsen og stigningen i elektromagnetisk aktivitet? Jeg tror at årsagssammenhængen er omvendt af det vi almindeligvis antager. Jordbierne, som ikke har nået deres fulde udviklingspotentiale, vil formodentligt i en vis og stigende grad udfylde tomrummet efter bierne. Men bierne rejser ikke kun fordi det elektromagnetiske gitter sænkes over kloden - men det elektromagnetiske gitter sænkes FORDI bierne SKAL rejse og bierne hjælpes på vej på deres videre færd. Den elektromagnetiske 'sygdom' er biernes gelænder eller fraflyvningsrampe. Myrerne har også et højt udviklet stade, men de ser ikke ud til at have begyndt at pakke deres kufferter. Måske for mange sammenhænge ville klappe sammen, hvis myrerne bare forsvandt med det vuns. Hvis myresyren forsvandt helt fra vores skove. Der synes endnu intet i sigte, der vil kunne erstatte myrernes virke.

 

Som var det et eneste menneske:

 

Hvis man betragter det slaviske folk, som var det et eneste menneske. Så går det menneske i øjeblikket med selvmordstanker.

Såfremt der gøres alvor af disse dystre tanker, så vil det også være det danske folks karma, at noget sådant sker. Ligesom det er ethvert menneskes karma, når dette menneskes bror eller søster begår selvmord.

Men hvis det danske folk direkte hjælper til med, at disse tanker kan virkeliggøres – fx gennem donationer af våben, så er det ikke længere bare vores aktuelle karma; så vil vores ageren danne nye aspekter for vores nations fremtidige skæbne.

 

: : :

 

Varselsdrømmenes udsigelsesrum kommer med mere og mere hyppig frekvens.

Det der blir varslet vil snart ske lige så snart eller meget kort efter at det bliver varslet.

Snart vil enhver kunne se, hvad du tænker, fordi du mere og mere begynder at se ud, som du tænker.

 

Sandhedens møl på et sølvfad:

 

»De fleste, der er døde af covid-19, havde en høj alder og underliggende sygdomme. Covid-19 har så ændret, hvad der kom til at stå på deres dødsattest – men coronaen har ikke afgørende ændret deres skæbne.«

Christine Stabell Benn, professor i global sundhed ved SDU

Tanker og spørgsmål om inflammation og skæbne

En betændelse, der kun kan ses gennem et mikroskop; jeg har altid været skeptisk, når en læge har fremlagt noget sådant for mig, for det skubber al magt over til lægen - - - en betændelse, jeg kan se og føle med mine egne øjne, kan jeg forholde mig til uden helt at miste følelsen af selvbestemmelse, en betændelse jeg kan se udvikle eller afvikle sig, giver mig stadig muligheden for at træffe mine egne valg ud fra min egen dømmekraft. Kort sagt - min angst for at miste herredømmet. . . håber at du kære læser har bedre kort på hånden dér.

Og så ... det stigende problem ... bakterier og deres endnu mindre kusiner, vira, er dyr, der er ... mikroskopisk små. Hvorfor er de ved at blive et stigende problem. Det kender vi jo godt svarene på. Men det er ikke svar, der gør, at det er muligt at ændre på - isoleret set. Selv den, der ingen som helst intention har om at træde et eneste væsen fra dyreriget over tæerne, kan rammes af disse mikroskopiske dyrs indtrængen i organismen. Hænger dette sammen med, at det ikke isoleret set kan lade sig gøre at undfly sig sit skæbnefællesskab. Og - Eller - er der tale om en form for langsigtet boomerang-effekt?

~

Skæbnens ubeskrevne blad er det klareste billed af det, der er, og altid vil være; det der vil komme til at ske, ligger indfoldet i sin jomfruelige uskyld og skinner vemodigt som et fremtidsminde:


prä

Er det egoistisk at fravælge noget, der endnu ikke eksisterer og formodentlig aldrig kommer til at eksistere? I så fald må en sådan postuleret egoisme være et gode, for den har ingen konkret modtager, går ikke ud over nogen, kan kun være skadelig på et abstrakt, fortænkt plan. At vælge at få børn (hvor bevidst eller ubevidst et sådant valg så end må være foretaget) er derimod en form for egoisme, der ikke kan frasige sig en konkret virkning på et eller flere konkret(e) væsen(er). Det må være et hvert menneskes ret at vælge sin egen vej gennem livet. Der ligger i tankegangen om at 'kun den, der ofrer sig (selv)  i livet, er beundringsværdig' noget tungt kristendoms-arvegods. Og problematikken, finder jeg,  må uundgåelig medføre overvejelser om 'skyld' og 'skæbne'; og på netop dét område - hvordan skal jeg nogensinde kunne bedømme noget om et andet menneskes forhold desangående, når jeg allerede kender så lidt til mit eget.

Man bliver fuldt intergreret i den samme grad, man får mulighed for at udvikle og udfolde sit hele potentiale. Den, der mener, at dette ikke gælder for det individ, der bryder loven, bør læse Vagn Predbjørn Jensens roman Frosten i hjertet, som hovedsageligt bygger på den dødsdømte Ole Kollerøds efterladte dagbog, samt biografiske noter om digter og underviser ved Sorø Akademi Carsten Hauch.