Jeg kom blå farve i vores trylledrik! Alle de, der har drukket af den, har blå tunger!

Om små tre år folder kronbladene sig indad i den spiral mit liv er. Måske er det det jeg er begyndt at forberede mig så sagte på - ved en retrospektiv gennemlæsning af Asterix - fra fart og tempo-serien. Det er (stadigt) sjovt at læse dem på 35 års afstand. De er med deres gammelkloge finter og anarkistiske stikpiller både skrevet til en dreng på tolv, der netop har holdt sin første (EF-modstands) tale, og til en aldrende ditto. I dag er jeg kommet til album nr. otte og ni. Og netop album otte *Asterix OLYMPISK MESTER* må i lyset af sommerens cykelru(t)setur siges at være forud for sin tid. Allerede side 15 siger gallerstammens høvding Majestix: "Med vores trylledrik ta'r vi nemt sejrskransen hjem - jeg hader osse tilfældigheder i sportslivet". Men som i vore dages spindoktor dagligdag således er alt også relativt i tegneserieuniverset; hvorfor galler-druiden Miraculix på side 47 da også kan udtale: "Jeg anklager alle nummer etterne for at være dopet med trylledrik!" Asterix OLYMPISK MESTER - et fart og tempo album udkom her hjemme i 1972 --- og figuren Asterix er på en måde en gallisk afart af Odysseus; han og druiden Miraculix er de to tegninger, der gør, at de øvrige karikerede macho-dinosaurus-mands-typer fremstår endnu mere karikerede - og dermed latterlige. Imens Miraculix, Asterix & Obelix på sin vis og groft skitseret udgør en trefoldighed af visdom, intelligens og livskraft. Da Asterix udkom i begyndelsen af 7o'erne kunne temaet det store romerrige - imod det lille (men uovervindelige !) gallerrige i lyset af EF-afstemningen i Danmark godt opfattes som en aktuel politisk satire. I dag synes "det lille *gallerrige*" at være opslugt og overhalet indenom i mange henseender.