Jeg har glemt at give mig mit væsen i vold
jeg har sovet på mos fanget af mos
ønskerne vældede poser af mos
og jeg hviskede til mågernes fantastiske væsen.
Nu begynder jeg snart
at die poser masser af poser
die luften tynd for måger
for pose efter pose
dier posernes raslen i lysets åsyn
disse fantastiske sammenvævede nætter.
Og i stedet for at dænge grøfterne til
med den der søde alvor
så tygger jeg på slutninger
jeg gætter det jeg gør
jeg bevæger mig i en døv bevægelse
mod gulvet.
No comments:
Post a Comment