Ruinernes fald gennem mørkets olie
vi skåler i den gelerede væske
den gamle verden hænger ikke længere sammen
puder tøffer tålmodigt over pælenes måger
solen pantsat til sættekasser
flammehelvedet skælver af lig
dér rinder gyldne næser af grædemuren
den gule kålgård gifter os bort
kurveflettede svaneflokke over koens maver
udspilet på afgrundens rand
fanger gaflerne
indgangsporten til flodernes folkemasser
samme djævelske rille skærer sig gennem pyramiden
sønnepander åbner sig
en hvælving solen ligger og ruller under.
No comments:
Post a Comment