Bunkerne af skrot står som skulpturer i landskabet
landskabet står i sig selv
gyvellandskabet fyldt med tåge
og tilfældigt passerende dyr og mennesker.
Afstanden mellem hver skrotbunke
er ofte så minimal
at bunkerne i sig selv
udgør et landskab
på linie med Alperne.
Når tågen letter
over det skrotfrie landskab
står konturene helt skarpt
de bløde rundinger
kommer samtidigt til syne
som var der tale om en kvindekrop.
Men det skrotfrie landskab
har ikke brug for metaforer
det hviler helt i sig selv
af og til besøgt af mennesker og dyr
der som levende skulpturer
trods alt
står landskabet nærmere
end bunkerne af skrot.
No comments:
Post a Comment