Den søvnige is ligner
gårsdagens tøfler
eller hænder i en sløret film
sniger mig på gækkefødder over søen
tæerne bjæffer af hinanden
min morfar ville ganske stille puste og sige
men der lever da mennesker her
isen soler sig i gæstefødder
sneen finder hver revne
sneen puster på isen
iskrystaller falder ud af månens skær
isen snurrer halvt så hurtigt som tiden
som sufihænder i slow-motion
og i hver hvide revne hælder jeg blå bjæf
sådan som fødselaren gjorde
til pigefødselsdagen
da hun pustede stearin ud over kagen
imens jeg lå gemt under sengen
og udfoldede svaner
med mine fingre løftet mod den tynde bund.
No comments:
Post a Comment