Jeg daner med teltpløkkerne dyppet i frimærke
det er derfor det lyder sådan her
jeg er åleslank og pakket ind
i pølseskindslignende satin
elskede roquefort rækkefølgen gyser i høstens søn
Søhøjlandets guf antænder lunten.
Den kælne manke rager ud som et tolvtonedigt
skælvende hører vi brasener lure i hvert kanokast
elskede måger roquefort gyset
går igennem alle høstens sønner.
De bedækkede tage er mælkehvide i nat
se hvor teltdugen tætner alle vores bevægelser
her triller vi til slut skrigende:
Kölnerwurst! Kölnerwurst! Kölnerwurst!
No comments:
Post a Comment