Romerlys føder rækken af mågepæle
øser poser fulde af delfinernes sange
flodheste tæver humøret i vasernes biograf
fra nu af husker vi flammernes kreds
egetræskirken tæller gælden op
du rasler nåleskoven af dig
du når til randen
af en vandpyt på cirkuspladsen
du lå på ryggen i en hulning i skoven
du vågner af dvalen
som en hallucineret zombie mumie
alkoholikeren tegner
en flyvemaskineskitse på kloden
abeskyggen vinker med tørklædet
til det drømte publikum bag tremmerne
verden er transcendent
og jeg findes nærmest ikke mere.
No comments:
Post a Comment