Saturday, 27 February 2016

Endnu et mørkes gry magnolie-ømt




Se narren har nu nytårsmånen tømt
på anonyme strøg hvor valium slukker
endnu et mørkes gry magnolie-ømt

nattom hule viser hængslet grønt
violnatur for havneby ranunklens gnist du plukker
se narren har nu nytårsmånen tømt

og fulde mænd ser vinen de har drømt
en guillotine nynnet varm af døve råb nu sukker
endnu et mørkes gry magnolie-ømt

hun er en væver sag de gør med barn på skrømt
og nyopfører død-alvorlige, hun vugger
se narren har nu nytårsmånen tømt

men før end sorgen kalder sig berømt
gør ilden ondt i hjertet når den slukker
endnu et mørkes gry magnolie-ømt

og vil du vippe årene hun sad så kønt
vælte ud de vilde huses knuste brokker
se narren har da nytårsmånen tømt
endnu et mørkes gry magnolie-ømt.

No comments: