:::

 

Flamingoer på et ben

og mange nok

bag vuggende joller

så mange vi aldrig før har set

og bådens alt for lille rat

det er vores øjne

der ser hvor tyndt

en hættemåge har skidt

ned over nærmeste jolle.

Vi er så tæt på den grønne flade

søen er sikkert lige så fladbundet

som fartøjet vi gør os komiske for.

Det eneste at savne er tåge

til at indhylle overbelyst plathed

solen er hele osteklokkens karnap

lavt sniger tristhed sig på

og nærmer sig altings fylde.

Den med rygrad forbundne hejre

sætter urene langsomt

i stå.