Ingen er enige før alle er enige, kvækere vs kommunister:

 

 

Forskellen i kvækernes tilgang til den indstilling i forhold til kommunisterne, tænker jeg - er, at kvækerne har et centrum for den indstilling, nemlig Gud og Jesus Kristus. For dem er det en levenede realitet.

For kommunisterne er der jo intet væsenscentrum for den indstilling, end selve ideen og de ledere der til enhver tid stiller sig i spidsen for den idé. Ledernes moralske habitus og selve ideens bæredygtighed bliver således afgørende for, hvad det indebærer, at enighed skal forstås helt bogstavligt.

Der er således ingen levende ånd til at fylde den tomme skabelon. Kun en Tidsånd. En strømning. Som ganske vist godt kan være drevet af begejstring. Men jo en total hensynsløs begejstring.

Jeg tænker, at i et kvækersamfund kan en sådan enighed meget bedre opnåes, da alle er viljes-, følelses- og tankemæssigt vendt mod Moselovene og Kristi næstekærligheds bud.

I et kommunistisk samfund vil den totale enighed ofte i praksis betyde en ofring og knæktelse af den enkelte eller de enkelte grupper, som ytrer den mindste kritik; fordi der ikke er forudgivet barmhjertighed, næstekærlighed og spiritualitet som et axiom eller grundlæggende dogme.

Man kan så indvende, især hvis man ingen forståelse har for spiritualitet, at kvækerne lige så vel er båret af en ide, som hviler på nogens moralske habitus.

Og man kunne indvende at Marx' sætning Religion er opium for folket - jo også gælder, der hvor man hylder den store leder - lige meget hvor meget denne så har fået det til at se ud som om 'det er vi alle enige om', når en folkefjende skal i arbejdslejr, henrettes, erklæres sindssyg eller blot 'forsvinde'.

Gravøl for Anker

På Ankers tid taltes der midt i oliekrisen alligevel seriøst om

overskudsdeling

det blev desværre ikke til noget; men

modsat hvad de borgerlige påstår

bugserede Anker sikkert gennem både økonomisk krise

kidnapning og terrorisme

han havde erfaringen med sig

fra gulvet og fra sin tid som

aktiv modstandsmand

det blærerde han sig aldrig

med, hvad han fx havde gjort

med sin politipistol

for at sikre sig

værnemager-kartoteket;

Anker var en ydmyg mand

Folkets Tjener

Æret være hans minde!

**********************

Men det at være proletar er ikke nødvendigvis i sig selv en kvalitet, (selvom min sympati naturligt ligger der), men det, der er den nødvendige forudsætning for at nå Ankers niveau, er at være et godt og ydmygt menneske med pragmatisk og fornuftig proportions sans. Og også på den led er Anker savnet.

For det er desværre længe siden, at proletariatet sang Internationale, fordi de mente noget med det. Og den sidste inspirerede socialdemokrat var iø Svend Auken, som jo netop kom på banen, fordi et godt menneske genkendte et godt menneske. . .

Så hvis nogle iblandt os efterladte vitterlig glæder sig over, at Svend eller Anker er døde, så ved vi, at det ikke er på grund af, at de er engle, at de mener sådan; for det er selvindlysende at de eneste, der retmæssig kan tillade sig at glæde sig over at modtage så prægtige mennesker som Svend og Anker - netop er englene.

Når hver en proletar er blevet børsspekulant

er det lige så godt som opium.