:::

Jeg støvsuger digtet for partikler

digtet har intet loft

at hænge sine lamper

ingen krog

til det mølædte reb.

Et halvt hoved kortere

i opblæst bryllup

et par tolvfingerlæber

bag latterens maske

alle døgnets timer

for en påstået

længsel

efter familie.

Hænderne er taranteller

hvor huden skrælles af.