Bogstaverne kigger på os fra hver sin fælles næse
stoffet spændt over søen syet af nøglekys
vækker de døve fødders korygte op
bakspejle vipper venligt med daggrysmumlen
de store fortovsfliser hikker
som var hundene konservesdåser
søkortets hysteriske nys
kysser kysten og løfter huse op på sin barm
opmarcherede tommelfingre
kan ikke længere holde sig i ro
revler os til med rysteribsknob
mikroovne er søstrenes kikkertkjoler
gør os til tøris
hvor alt blir ugenkendeligt
bruden går amok på landskabet
hamrer dæmninger op med en gigantisk økse
hukommelsesbukser driver afsted
i valnøddeskåle gennem oboens tunnel.
No comments:
Post a Comment