:::

Ligesom den gang

hvor folk stadig betalte med penge

erindrer jeg

den nat

hvor du sagde

jeg elsker dig .

Som en ørken af fatamorganaer

forelsker jeg mig i enhver venlighed.

Lydene kravler om morgenen

ind i mine ører

som var hele verden en koncert

af kimende vækkeure.

Tiden er de farver

der gør historien tidsløs.

Og du kan ikke huske et eneste instrument

jeg sagde slet ingenting, siger du.