Nattens sære uglerunde mosaik
står og nikker genkendende
sin dvale.
Træet tøver foran verdensheden
hænger sine lukkede kapsler
på den blege enke.
Hun sover kysk
under frodige knopper
under himlens tag.
Over hovedet fylder fløjtens toner
skoven med sommerhåb.
Hvem plukker disse gennemlyste
blomster på laurbærstien
med forårsbrisen køligt mod sin hud?
Hvem stikker
tungen tidligere og tidligere
mod den golde fred?
- Træet midt i verdensheden.
No comments:
Post a Comment