Et træk tog os afmægtigt til side
det krøllede sortmulm
lå lavt over muren
vi var i vores egne øjne parate
uden at nævne en eneste befaling
snurrede øjnene en-armet og svimmelt
fra ruinerne faldbød
korsveje sig med kys
slim trængte op gennem ristene
de tidligere beboelser var tusindfold
livmødre under afgnavede rødder
stammer med kroner mindre end koste
på vej til den genfundne datter
hvilende i Johannesnattens bål.
No comments:
Post a Comment