:::

 

 

Selvfølgelig fører de glemte sætninger

brølet et andet sted hen 

hvor natten nagles til sjælens havelåge

hængslernes lille skrig 

nærmest bare et undseeligt gisp

letter med fornemmelsen, så snart jeg siger

det er det, jeg vil 

og guderne krøller alt det rigtige 

sammen i en kugle 

med alle fristelser frisk kærnet 

jeg er en sovesal 

i et poleret krater 

jeg drømmer alle stemmerne, I hører, 

ser kysten og foruroliges 

med et blik ned gennem livsaldrene 

slikker tiden løkken om min hals 

hovedet falder med et brag 

fra sin lange historie 

forsvinder fuld af begejstring 

utålmodigt sidelæns ud gennem bølgerne

triller som kendte det allerede længe 

selv sit sidste stød.