I en lysning genlyder fragmenter af hav
mindre og mindre ænses skovens censur
i snørrestøvlers løb over landet
ruller som røgringe omringet
af hundenes glubske glam
det nøjsomme væddeløbs brutale dom.
Under solens stråler samles vi
blege, bange og rystende
mosset omslutter sine dukker
og ligesom hjorte hører vi i tide
fingeren mod aftrækkeren
så faldet kan blive prærafaelitisk.
Mos opbevarer 34.000 tilbageholdte åndedrag
stilhed imiterer skudhuller i tøjets folder
mimer myrernes kølige følehorn vendt mod nord
en dyne af andre menneskers ører
ligger som klatter af sne
larmen lyder uhyggelig
nu hvor den er stilnet.
Et lærred er en tildækket massegrav
og som en fin søjle stiger dagene
med oliepensler i sine næb
op over alle de der gav
deres liv for en morderisk krig.
No comments:
Post a Comment