:::

 

Det ovale værelse forsvinder

Acheron har huse som vil stolpre

Heraklespuklen ind i kuglepennens stjerne-klit-parade

solgulvet edderkoppen hviler på

er det distræte centrum

du punkterer plastichavet

og mister nu

din fontænes hvilekors

huden drukner til den runger

skrænten tager tempelfloder

til den sidste slidte hval

hornsignalet staver broen over floden

spinder cyklistens glatte hår

med musebrudens nerveslæb

Acheron vrider atter sine pæle

ned i kuglepennens tomme pukkel

substansens tvedelte tunge hvisker

stjernebrocher glimtende på guldsmedens vinger

mellem siv vi vifter fri som fingrene på Styx.