Samme fortid postuleret
tragediens dybsindige
brug nu din fordel.
Sted opdynget foran sporadiske troner
latterlige tilbøjeligheder
i uoprettelig gentagelse
af utilbørlige stød.
Jeg kan ikke skjule et eneste ord
blodsten triller ud under døren
for at standse det åbne sår
vender jeg en sætning
lægger den mod sin egen grammatik
som kunne den sive baglæns
ind i mit gispende svælg.
No comments:
Post a Comment