Ømt svæver kugle over lavatun
du skubber november som tenens lavine
en vuggevises vældende fold giver sit løfte
evig er længslens befrielsesfred
øde sø følger den hængtes sidste tøven
lad du kun dit æg åbne vølvens spinkle håb
et pust lyder sorgens følge så nådefuldt.
No comments:
Post a Comment