En forbryder går til bekendelse:

 

‘Vedrørende de 12-14 årlige, der er jo så det juridiske forhold at én af forældrene ligesom skal følge med, og... hvad hedder det... give samtykke til det. Men fra de 15 år og opefter, der vaccinerer vi på skolerne. Jeg har selv vaccineret 15-årige på skoler uden deres forældres tilstedeværelse’.

Søren Brostrøm, pressemødet d. 23/8-2021.

En Forbryder går til bekendelse:

‘Vedrørende de 12-14 årige, der er jo så det juridiske forhold, at én af forældrene ligesom skal følge med, og... hvad hedder det... give samtykke til det. Men fra de 15 år og opefter, der vaccinerer vi på skolerne. Jeg har selv vaccineret 15-årige på skoler uden deres forældres tilstedeværelse’.

Søren Brostrøm, pressemødet d. 23/8-2021.

:::

»Nedlukningen 11. marts 2020 er helt åbenlyst det største overgreb på civilsamfundet siden Anden Verdenskrig, og der er kommet en rapport med Grønnegård i spidsen, som sender en kras kritik,« Thomas Danielsen (Venstre). 

Road Trip

 

Ville jeg tage på biltur med én, der havde udvist krænkende adfærd over for mig et år forinden. Ja, må svaret for mit vedkommende være; hvis der var tale om min bedste ven og jeg havde en klar oplevelse om, at krænkelsen var blevet noteret som afvist og afvisningen syntes accepteret og taget til efterretning og der i det forløbne år syntes at have været en overenskomst om, at noget sådan ikke sker igen.

 

Ville jeg så på den baggrund have grund til at fortælle min historie i fortrolighed til andre længe efter. Ja, ud over at fortrolighed kan være et alment menneskeligt behov - så da især hvis vedkommende med den af mig opfattede krænkende adfærd viser sig ikke at have taget ved lære eller direkte taler usandt om denne eller andre lignende hændelser.

 

Men i politik kommer der endnu et element ind i de bevæggrunde, man kunne have. Nemlig  magt. Det er journalisternes opgave at gennemskue dilemmaet mellem privat sfærens intimitet og den politiske brutalitet.

Det forkastelige og konsekvensen af det:

Voldtægt er forkasteligt. Lige meget under hvilke omstændigheder, så er det noget, som egentlig ikke kan gradbøjes, alle voldtægter er forkastelige. Det siger sig selv. 

Der findes dog, efter min mening, skærpende omstændigheder, der gør, at retsstaten (eller verdenssamfundet) har en yderligere, ekstra-ordinær grund til at sørge for beskyttelse af sit lands borgere mod de formastelige.

Det gælder massevoldtægter som led i etnisk udrensning og eugenisk foranstaltning.

Det gælder Taharrush, som redskab for at skabe politisk-religiøs kaos, ved kollektivt at begå seksuelle overgreb og voldtægt.

Det gælder alle steder, hvor der ud over den blottede vold mod andre, også spiller en bevidst agenda med i billedet.

I disse tilfælde bør der juridisk set bestå den samme forskel som mellem uagtsomt  manddrab og overlagt mord, selvom man aldrig kan tale om en uagtsom voldtægt. 

Det er altid en skærpende omstændighed, når noget har været planlagt, udregnet, udtænkt og med et forsættelig formål.

Jamen det er jo slet ikke et debatprogram

For nogle dage siden, da jeg var ved at lave aftensmad, blev der på Danmarks Radio Program Et transmitteret et program, hvor en venstreminister og den ultraliberale Jalving var sat i stævne. Sidstnævnte kritiserede i stærkt indignerede vendinger regeringen for handlingslammelse i forhold til de mange aktuelle brandstiftelser rundt i en lang række byer. Venstreministeren kom nu i den situation, at han måtte stå som garant for en social og demokratisk proces; handlingslammelsen, som Jalving havde benævnt det, var i ministerens optik altså netop ikke en -lammelse men en -besindelse ... på det at vi lever i et demokratisk samfund. Nu er det påfaldende, at i et såkaldt debatprogram, hvor emnet synes at blive demokrati, der er det en ultraliberalist, der skal være opposition til en minister fra et parti, der som udgangspunkt også er liberalt. Det er derhen demokratiet er kommet. Nogen egentlig opposition eksisterer således ikke. Du kan få kage eller du kan få meget mere kage. Noget der også virker påfaldende er, at alle eksperter, kommentatorer og politikere i den aktuelle sag taler om brandstifterne som enten arbejdsløse, rodløse, ressourcesvage, dårligt integrerede, at de keder sig, er ramt af en islamisk opvækst, at de mangler opdragelse eller det hele på én gang. Nu vil det imidlertid være interessant om der kunne komme en helt konkret statistik på om det vitterligt forholder sig sådan. Det kan være nærliggende at tro, at det forholder sig sådan. Men tro og fordom hører jo egentlig ikke hjemme i eksperters baggrundsanalyser. De eneste udtalelser fra de unge selv, som jeg er bekendt med, er at det ikke overvejende drejer sig om arbejdsløse eller ressourcesvage personer. Og at det er den stigende politikontrol og ditto brutalitet - med f.eks. afklædning på åben gade, der har sat sindene i kog. Forhold der da heller ikke hører hjemme i et demokratisk samfund. Hvorfor følgende paradoks fremstår: Unge mennesker antageligt opvokset med islam (som ikke i/af vor tid er kendt for et udbredt demokrati-begreb) gør oprør mod tiltag, der er en forringelse af basale demokratiske rettigheder. Men denne begrænsning i frihedsrettighederne er netop af justitsministeren sat i værk på baggrund af den seneste tids medieomtale af nogle meningsløse knivstikkerier, omend, det skal siges, at der går forlydender om, at politiet allerede sidste år i forbindelse med rydningen af Jagtvej 69 flåede bukserne af en ung mand, der befandt sig i området. Statistisk set er der vel næppe tale om en kvantetativ øgning af volden i bybilledet. Men den nyvundne ret til ransagning af personer på åben gade kan meget vel, når ransagningen som nu kan gå helt uden om en dommers kendelse, blive opfattet som chikane, især når den udøves af betjente, der i den daglige jargon benævner de omtalte unge mennesker som fejlfarver eller aber. En borgerkrig kan have mange årsager, og dette er én af dem.

knippelsuppe i bukserne

Jeg husker en tid, hvor man, hvis man uberettiget blev kropsvisiteret på åben gade fik en undskyldning med samt en økonomisk kompensation for den uberettigede tort. Den gang var der ikke noget med at hive underbukserne af folk; hvad sker der lige for politiet; og hvem har givet lovhjelm til den type ransagning på åben gade?